Saturday, December 8, 2007

Engleværkstedet

Lise og jeg har klippet og klistret her til aften. Giv Lise en limstift, og hun er lykkelig. Hun har lavet hvide hjerter med alle mulige perler og glimmer (desværre "forsvinder" de på de fotos jeg har forsøgt at tage). For et stykke tid siden var vi til juleklip i Sørens skole, og jeg kom til at sidde sammen med en mor med et meget kreativt gen. Hun lavede det fineste julepynt til børnenes klasse. Jeg var ankommet med toget kl. 16.00 fra møde i København, hastet hjem for at hente ungerne, kastede noget papir, pap, sakse og lim i en pose, og så ud af døren sammen med Søren og Lise - Og var fuldstændig uinspireret. (Havde i og for sig nok at gøre med at styre Lise, æbleskiver, syltetøj, juice og en limstift....... - og Søren så vi ikke meget til - han legede sammen med de andre drenge - hans liv var den aften for kort til juleklip). Moren havde en bog med der hedder "Engleværkstedet" af bettina kofmann og kirsten skaarup, som jeg lånte med hjem, og den er inspirationen til englene, hjerterne og stjernerne. I bogen er de lavet af sodavandsdåser, der er banket flade med en hammer, og juiceposer af plastic. Det havde jeg ikke, så figurerne er lavet af forsiderne fra dameblade og noget bølgepap, der var omkring nogle nyindkøbte nisser, samt diverse glimmer, sølvtråd og perler.

2 comments:

Anonymous said...

K�re Gitte

Hvor er dine engle flotte !!!
- og det er en meget inspirerende blog du har !!!
Hvis du en dag l�ber t�r for ideer ... har jeg rigtig mange hobbyb�ger :-) ...

mange julehilsner Frederiks mor /Susanne

Gitte said...

Tusind tak. Idéer er der desværre alt for mange af i forhold til den tid, der er til rådighed. Men - vil da nødig gå glip at noget, så det lyder meget spændende med flere bøger ;-)