Thursday, December 27, 2007

Norsk strik - nu med hat

Her er den så - den norske. Jeg er rigtig glad for den - den passer perfekt. Både garn og mønster er fra http://www.garnstudio.dk/ - og næsten i de "originale farver" - har dog anvendt en mere mørk rød. Mangler knapperne til ribkanterne/manchetterne v. håndledene. Resterne blev anvendt til en hue. Mandens kommentar - trøjen den er flot - øh - hatten den er da også meget pæn!!!! Jeg har absolut ikke hattehoved - ser helt forkert ud med alt mit hår. Men jeg hundefrøs på skøjtebanen med ungerne i går, så summa summarum - et stk. hat. Også dejligt med et lille hurtigt projekt. Søren kører rigtig godt på skøjter, mens Lise stadig kræver lidt støtte - og eftersom jeg startede på skøjter samme tid som Søren (for 2 år siden) - og ikke lærer så hurtigt, er jeg altså nødt til at beholde alm. sko på, hvis jeg skal hjælpe hende. Hun endte dog med stort set med at kunne klare sig selv i går. Dvs. 4 skridt frem, ned på isen, op, fire skridt frem, ned på isen, op.......................... - og hun synes det er rigtig sjovt.

2 comments:

Karina said...

Både sweater og hat er da blevet rigtig fine. Nu må jeg jo så lige se at blive færdig med min sweater :-(
Jeg egner mig heller ikke til at have noget på hovedet, men ind imellem er det alligevel nødvendigt.

Ulla V. said...

Smuk sweater og hat du har strikket - med de strikkeegenskaber du besidder, skulle mit tørklæde være en smal sag for dig at lave...

Jeg ville ønske, at der var is på fjorden så vi kunne skøjte. For år tilbage skøjtede vi hele juleferien og tog afsted med varm kakao og madpakke. Vejret arter sig bare ikke....
Der er dog også en kunstig bane i nærheden - meeen det er ikke helt det samme, selv om det er sjovt.