Saturday, February 9, 2008

10 pomponner og 2 tommeltotter

Halstørklæder er strikket færdigt, og ligger i pres. Der er strikket tommeltotter på vanterne, og sørme om jeg ikke også har fået lavet 10 pomponner. Det tog lidt tid at finde ud af teknikken. Startede ud med nogle papskabeloner, som var alt for bløde. Endte med at klippe skabeloner ud af en rosinplasticbøtte, og så virkede det. Det kan da kaldes genbrug - restegarn (dog absolut ikke den grå!) og tomme platicbøtter.

Havde ellers overvejet at strikke disse kugler i stedet for at lave pomponner, men så læste jeg en bemærkning på en anden blog om at de lignede små sædseller, og på en eller anden måde har det billede sat sig fast......... Så det blev pomponnerne. Idéen med det andet tingel tangel gemmes til senere brug.

I går gav Ulla mig en "You Make My Day award". Tusind tak - Ulla - både for awarden og for roserne i dit indlæg.
Klik ind på Ullas side og se billeder af det fineste børnetøj i flotte stoffer "made by Ulla", billeder af strikkede kager, garn med indvævede hindbærsnitter og mange andre herlige ting.
Den skal gives videre - jeg er i tænkeboks.

2 comments:

Ulla V. said...

Åh, jeg ville ønske at det var mig der kunne strikke sådan nogle smukke vanter.

Jeg kan godt følge dig mht. til de små strikkede fætre - sædceller var virkelig ikke den bemærkning man gad have knyttet til dem.....

Og tak for dine søde ord ;0)

Gitte said...

Det kan du da sagtens!!! Så lige et billede af en trøje du har strikket til din søn på Flickr. Den ser super flot ud!