Tuesday, March 1, 2011

Færdig med takker og vinrøde planer

Jeg er nået rundt! Hold da op en masser takker ;-) Nu mangler jeg bare at hækle kanten, lave kvaster og så - et stk. sort Camomille.

Jeg går med lumske planer om at strikke en kjole magen til Little Black Dress i vinrødt lagergarn. Dvs. jeg har den ene tråd. (Faktisk har jeg masser af det.... hvorfor ved jeg ikke rigtig, men jeg havde en meget rød periode - og en helt hylde med rødt/vinrødt garn.)


Jeg er bare i tvivl om hvordan garnet vil opføre sig i en kjole. Garnet er Velna Merinos - en meget blød og børnevenlig lammeuld, så: Skal den anden tråd være Alpaca eller en mere fast uldtråd? Det ville være så ærgeligt med en kjole der ikke holder faconen. Jeg overvejer. Hos Tøndering Strik er der både en Alpaca 1 og en Højlandsuld, der passer perfekt i farven. - Og iøvrigt også sammen, men målet var jo at mindske det røde garnlager!


Synes ikke helt jeg er kommet mig over weekendens arrangement. Hold da op hvor var vi trætte mandag, selv om søndag var ren afslapning. Nu lader vi op til fredagens arrangement - Søren skal holde fødselsdagsfest for klassen (den der blev aflyst/flyttet), og Lise spørger også til hvornår hun skal holde tilsvarende. Det er vi altså ikke nået til i planlægningen endnu.

Se lige - endnu et smukt tørklæde/Sjal.

9 comments:

GrenDesign said...

Tillykke med de færdige takker. Jeg kæmper stadig - er næsten halvvejs. Der er dælme laaaaaaangt rundt!
Smuk farve den der mørkrøde. Jeg ville nok være meget, meget forsigtigt med at sætte alpaca til den bløde merino - jeg tror ikke det er formfast nok til en kjole. Alpaca 2 er ret slasket og skal have en del støtte. Højlandsgarn eller Holst/supersoft vil være et godt valg.

Birte said...

Tillykke med de 12½ år. Dejligt at have overstået en sådan fest og med stor tilfredshed.
Du har godt nok fart på, men det bliver åbenbart ved, det virker som om du kører helt på automatpilot med alt det du også når at strikke. Jeg er dybt fascineret af alle de kjoler du strikker og har selv vovet mig ud i et kjoleprojekt. Er spændt på at få den færdig og på at se hvordan den opfører sig i brug. Den er af ren uld, kamgarn, der virker glat og fast i strukturen så den forhåbentlig holder faconen.
Hvor er det smukt det sjal du linker til.
Hilsen Birte

nynne said...

Kan da godt forstå du r træt.
Det sorte sjal er super flot. Hvem der bare så så godt at man kunne strikke i sort :-(
Jeg bruger altid alpaca 1 når jeg skal have noget i form. Det var ad. der sagde engang at den er den bedste til det der med form ! Det er også den der holder formen i nederdelene - løvfald og gør at der ikke kommer mås i den - næaten.
Spørg da nede ved tønnering - hun plejer at være meget ærlig

Camilla said...

Jeg er så vild med dit camomille!!

Syntes den røde farve er kanon flot, en kjole magen til den sorte ville være lige i øjet!

Helle : said...

Hvor er det bare flot dit sjal og jeg glæder mig til selv at skulle takke af.

Den vinrøde vil bare blive flot til en kjole, jeg ved ikke det med hvilket andet garn du skal bruge men alpaca 1 virker som om det kan holde i facon.

Kan godt forstå at du er træt efter alt det fest haløj.

Irene said...

Det sorte Camomille er superflot! Ligesom Nynne vil jeg foreslå, at du bruger Isagers Alpaca 1 sammen med den vinrøde. Flot farve til en kjole.

Ulla said...

Flot Camomille. Jeg er enig med Britt, højlandsgarn (aka supersoft) eller tvinni er det bedste til at holde facon

lise said...

Jeg er ikke i tvivl.Min kjolestrikkeerfaring siger Tvinni eller Super Soft,det giver hold til det bløde garn.Jeg har prøvet at garnet var for blødt,resultatet var at kjolen voksede og voksede.Ja,det var bare lige min erfaring.
Flot farve :-)

Tine said...

Lækker lækker farve, den der vinrøde.
Det er lige min farve ;-)
Men jeg er nu også sikker på at du kommer til at se godt ud i den!

Sjalet bliver altså også bare flot!