Hvornår skal man bruge cykelhjelm?
Jeg var lidt træt i morges. Mandag aften var der arrangement med arbejde (på Restaurent Komfur - lækker mad) og tirsdag aften var jeg i skole. Når børnene cykler afsted til skole, går jeg altid tur med hunden. Også i dag - jeg gik og nød morgenfriskheden og det milde vejr - lige indtil det gik op for mig, at jeg havde taget min cykelhjelm på. Hold da op jeg følte mig tåbelig. Jeg mødte heldigvis ikke nogen jeg kendte.
Første ærme til Regnvejrsdag er strikket.....
Lige nu strikkes der på 2 lilla kjoler - ren "AD-strik". Lise kom med en bestilling på "Isdronningen" da vi var til bogudgivelse hos Tøndering strik, og så er man jo nødt til at handle. Den skal først være færdig til december til julefester og juleaften, så der er god tid. Isdronningen strikkes i lavendellilla - nogenlunde den farve man får hvis man sådan er lidt blåfrossen i det ;-)
Mor - se hvad jeg fandt - vil du ikke nok tage et billede! Efter at have endevendt skabe, skuffer m.v. og ringet rundt til mulige glemmesteder, fandt Lise selv sin NoaNoa cowboykjole, som har været pist forsvundet i en måned eller 2. Hun fandt den et eller andet sted på værelset, og jeg der synes jeg havde endevendt det hele.... Jeg købte den på udsalg i sommerferien, og kjolen er så fin til hende. Den ses ikke så tydeligt under hendes nye blå sjælevarmer som er et hit. Jeg mangler stadig at hækle en kant så den bliver trukket lidt sammen i halsudskæringen.
13 comments:
Kan godt forstå du fik bestilling på Isdronningen; det er en skøn kjole!
Og nu varer det ikke længe før vi ser dig i den smukke Regnvejrsdag; det glæder jeg mig meget til.
Dejlig start på dagen du fik; iført sikkerhedsudstyr på hunde-lufte-turen :-) Mon ikke de fleste har oplevet at gå ud af døren med eller uden "et eller andet, der ikke var meningen"? :-)
Skøn tanke om dig med cykelhjelm på hundelufter-tur:)
Min søster havde heldigvis sin på i går (på cykel dog), for hun blev kørt ned af en anden mørkelagt cyklist i fuld fart. Heldigvis sket der ikke noget alvorligt, men masser af knubs. Så hjelmen skal spændes!
Det bliver en rigtig sød kjole.
mvh Mona
;OOO, Tak for morgen smilet ;)
Måske du har lidt for travlt i disse dage.
Skønne ting du strikker på.
Yt.
Det er da lige til et godt torsdagssmil - Gitte på tur med hunden med cykelhjelm.
Igen skønne ting du strikke...
Der er nu ikke noget som en fornuftig og sikkerheds bevidst fodgænger. :))) Nej, hvor godt!
Lise må nyde at kunne bestille det ene dejlige strik efter andet hos sin mor. Jeg husker tydeligt glæden og spændingen når det var min tur til at vælge garn og model, når min mor strikkede til mig. I hvert et ledigt øjeblik strikkede hun...
Og tænk at en kjole dukker op efter lang tids forsvinden! Jeg synes at det lyder usædvanligt velkendt - jeg husker specielt en Marimekko kjole af Anne-Sophies, som var faldet om bag et skab. Der var der også gensynsglæde. ;))
Hav en dejlig dag. :))
Det var da godt, at ingen så dig med hund og cykelhjelm!!!;-) Men du har da været helgarderet, hvis hunden skulle trække dig omkuld.
De lilla farver er skønne, og den lille isdronning bliver perfekt. Det gør regnvejrsdag garanteret også, og den får vi vist snart at se?
Det kan endda være at du bliver færdig med regnvejrsdag på en solskinsdag :-)
Isdronningen er så sød. Måske niecen skulle have den i julegave. Hvis jeg kan nå det...
he he, lo godt når jeg hørte om sykkelhjelmen. Ser det nesten for meg. Min datter klarte noe lignende hvor hun kom til skolen med sykkelhjelm, men uten sykkel....
Spennende ting du har på pinnene.
Hold da op, Gitte - jeg kan se det for mig - men nu går du jo også tur i et farligt område ;-)
Dejlige kjoler - selvom jeg synes farven "blåfrossen" lyder lidt utiltalende - men den ser nu ikke sådan ud på billedet :-)
ha ha kan lige se dig for mig, med høj hat og på to ben afsted med hunden.... De forbi kørende må have kikket noget...
De bliver lækre, dine kjoler. Heldige dig, at du har en pige der vil have hjemme strik. Det ville mine desværre ikke dengang de var små.
Kh. Lis
Hi hi hi - sjov tanke at du går rundt der med hund og cykelhjeml.
Som altid har du gang i nogle spændende ting. Kjolen ser rigtig pæn ud.
Skyldes det saa traethed eller lidt " saadan paa andre tanker"?? Du skulle vel ikke vaere gaaet hen og blevet distraet hihi. Tak for et skoent grin. Jeg kan lige forestille mig det fnis.
Isdronningen har jeg ikke faaet kig paa endnu, men regnvejrsdag er helt igennem pragtfuld.
Ih hende Lise, hun er altsaa en linselus hihi.
Post a Comment