Lises sjælevarmer er strikket oppefra og ned. Jeg har bare slået op (136), fordelt maskerne til ryg (50), ærmer (12 x 2) og forstykker (rest delt med 2 incl. 2 x 6 til kant), strikket lidt vendestrik så den er højere bagtil end foran, taget ud til raglan osv. (Så jeg kan huske hvad jeg gjorde... og hvor der er plads til forbedringer.)
Tilfreds - nej! Ikke helt. Den er lidt for stor i halsen - måske der skal hækles en kant. Den er egentlig også for lang, når den sådan skal bruges over en kjole. Lise er godt tilfreds (men det er hun jo altid), og blusen blev taget på i dag hvor hun skulle over til en veninde og overnatte. "Mor - den er rigtig lækker og varm" ;-) - Jamen det er jo en fornøjelse at strikke til den dejlige unge.
Blusen er strikket af Garnstudios Silke-Tweed. Jeg har brugt ca. 2 1/2 nøgle - og forsøgt at strikke en ca. 10 år. Det er nok nærmere en str. 12 jeg er endt med - men pyt, bare den ikke er for lille.
Anbefaling: Jeg var i biografen i fredags og så Lone Scherfigs nye film "Samme dag næste år". (desværre manglende link). En rigtig god film. En tøsefilm, men det er vel også OK (dvs. der er ingen slåskampe, biljagter m.v.). Advarsel: Medbring kleenex...
Tusind tak for kommentarerne til nederdelen. Opskriften kan hentes gratis på nettet. Hvis der er nogen der ved hvordan man lavet link på en Mac så skriv gerne........
7 comments:
Hvor dejligt med en bif-tur.
Syntes da Lse ser dejlig ud i sjælevarmeren -det er jo ret heldigt at hun hurtigt vokser til at kunne passe den
Tusind tak - Nynne.
Jeg kan godt se hvad du mener, når du skriver at pasformen er lidt skæv. Men faktisk er den rigtig sød til hende netop med de skævheder. Jeg kan godt forstå hun er godt tilfreds. Er du i gang med at færdiggøre det ene projekt efter det andet her i næsten-ferien? Så vi andre har noget at glæde os til fra din blog?
Jeg har en mac, - men laver man link anderledes på den end på en pc? Jeg trykker på "link-symbolet" og sætter adressen ind i den ramme der kommer frem. Måske har jeg ikke forstået spørgsmålet.....
Fin bolero. Dejligt, at Lise er tilfreds.
Ihh, hvor ser den boleroen dejlig ud, kan godt forstå at hun er tilfreds:-) Tak for filmtip.
Sjælevarmere er sådan lidt casual og netop sådan ser Lise også ud på billedet - sådan rigtig afslappet på den gode måde.
Hvor er den sød:-) Synes ikke det gør noget den er lidt stor, når bare Lise er tilfreds:-)
Post a Comment