Wednesday, November 2, 2011

Hverdagsramt og en Regnvejrsdag, der nærmer sig

Jeg har mest strikket på Lises Isdronning (her omdøbt til "den blåfrosne istap") - hvor jeg bare skal flytte masker - men, men, men en biltur søndag gjorde en forskel og nu nærmer enden sig. Jeg får snart en "Regnvejrsdag". Forhåbentlig ikke i bogstavelig forstand - men bare som en ny og (krydse fingre) lækker kjole.
Her sker ikke så meget, hvad angår håndarbejde - men på alle andre områder er der gang i den. I weekenden fik vi endelig lavet lidt halloween med græskar (og græskarsuppe) samt lidt edderkoppe-pynt (kastanier, tændstikker og uldgarn).

Arbejd, arbejd og så skole. Denne tirsdag handlede det om optimering gennem matematisk løsning = ligninger. Jeg tror faktisk hellere jeg vil gøre badeværelser rent...... Det lå meget, megt langt væk (læs: jeg kan intet huske), men nu tror jeg sørme, at jeg kan løse en ligning igen. Det vil jeg da håbe, ellers er jeg på den med de 4 opgaver der skal laves til næste tirsdag.

I morgen skal jeg i musikhuset til koncert med Thomas Helmig sammen med Helle. En tradition, der startede tilbage i 1982 (vi var 18 år), og vi har tænkt os at fortsætte lige så længe som Thomas holder ud ;-) Vi har grint noget over et fremtidsbillede af Thomas i lædertøj og med rulator!

Jeg er langt bagud på bloggene, men jeg håber I bærer over med mine manglende kommentarer........ og stadig følger med her.

4 comments:

Eva said...

Sødt, storsmilende græskar.
En gang imellem må man være lidt bagud. Det går jo nok.

God aften.

Lis said...

Sej Græskar, vores fik ikke næse.

Bare du huske at skrive lidt på din egen blog går det jo også, så ved vi du lever og har det godt.

Kh. Lis

Berit said...

Vi er her, Gitte!

Håber, vi ses på søndag.

Kirsten Amstrup said...

Det er en imponerende indsats du gør udi matematikken.
Glad for at skolen ikke helt har udkonkurreret strikketøjet og glæder mig til at se regnvejrsdag.