Jeg sidder og føler mig lidt hellig. Det blæste en halv pelikan i morges, men jeg tog mig sammen og fik min sædvanlige løbetur søndag morgen efterfulgt af en masse mave- og rygøvelser, sådan at jeg holder rygproblemerne helt væk, og kroppen "føles godt".
At jeg kom afsted skyldes nok mest Bastians bedende hundeøje - han sad klar allerede inden jeg svingede fødderne ud over sengekanten. Nu har vi en våd hund, der sover de næste par timer.
Jeg laver overspringshandlinger - godt nok strikker jeg på den blå cardigan - men samtidig har jeg gang i endnu en Isdronning til Lise, og det er sådan et dejlig let ukompliceret strikketøj.
Og - jeg bliver altså nødt til at strikke denne Rensdyrslipover. Jeg fik nyhedsbrev fra Rowan med posten i går med inpsirationsbilleder af deres nye online collection "Christmas Knits" - opskriften kan hentes gratis på nettet. Der bliver slået op i denne uge!
7 comments:
I bogstaveligste forstand godt gået/løbet.
Jeg kan godt forstå den røde snedronning trækker.
Og må vist til at have slået op i nyhedsbrevet fra Rowan, som også landede i min postkasse i går.
God advent.
Tak i lige måde - Kirsten.
Der er rensdyr alle vegne i denne vinter:-) Den ser smaddersød ud - rensdyrvesten:-)
Lyder som en dejlig søndag :)
De rensdyr er da heller ikke til at stå for :o)
hilsen Mona
Den er skøn, den vest!
Hvor er du da sej. Du må klappe dig selv på skulderen.
Det bliver en rigtig flot vest med rensdyr, ja de er bare alle steder lige nu.
Post a Comment