Wednesday, May 9, 2012

Striber og blomster, sjov og ballade

Langt om længe fik jeg mig taget sammen til at få stoppet alle enderne på "Frk. Morgenfrue" og har nogenlunde fået styr på farveskiftene :-) Det bliver ikke anderledes!


Jeg ved lige præcist hvordan Prinsessen på ærten havde det efter at have sovet på - ja - ærten en hel nat.
Vi havde et træ, der var væltet halvt ude i haven. Jeg tænkte at hvis jeg nu klatrede op på det, så kunne jeg med min vægt vælte det helt, og få hele roden med op. Det gik nu ikke som jeg havde forestillet mig. Træet vandt, og jeg landede i en nedklippet busk med nogen dejlige stærke grene. Bukserne blev gennemhullet, og jeg fik adskillige dejlige blå mærker på bagen + en blodsamling, som jeg har haft megen glæde af.


Cowboybukserne det gik ud over er mine ynglings - gamle, slidte og skønne at have på. De har nu fået blomster på i samme farver som den stribede bluse.


Faktaboks for blusen (Frk. Morgenfrue) findes her.

11 comments:

Kirsten Amstrup said...

Det var da en rigtig god løsning på konsekvenserne af et uheld. Godt det ikke gik værre med dig og træet. Og blusen er stadigvæk smadderflot.

dqpage said...

Det var da ellers smart tænkt med de blomster på bukserne. Retro - det var lige hvad vi gjorde i 70'erne . Og det ser godt ud - sammen med den flotte nye bluse.
Den klæder dig rigtig godt.
hilsen Mona

Uldbegavet said...

Den er altså supersej den bluse og nu har du matchende bukser til, selv om det ikke lige skulle have været på den måde. Godt du ikke brækkede halsen i faldet, vi kan ikke undvære dig i blogland.

Strikkeglæde said...

Den er bare flot og sidder så godt - virkelig flot, som det altid er far din hånd.

Lapperne på bukserne er bare for seje :-)

Camilla said...

Hvor er den blevet flot!!! Den klæder dig og dine fede slidte (hullede) jeans rigtig godt.

Kludemutter said...

Sikke en fin bluse.
Av,for den.
Godt du og dine bukser er ved at hele igen.

Yt

Berit said...

Man skal passe på med de træer. Vi skulle engang lige have trukket en trærod op og troede at den svenske skærgårdstraktor (læs: vores gamle Saab) kunne klare jobbet, men det kostede så en kobling.
Godt personskaden trods alt var begrænset i dit tilfælde. De blå mærker matcher vel til bukser og din flotte nye bluse ;-)

God bedring til skroget :-)

Helle : said...

Super flot bluse, skovhugger bliver du aldrig 😉

nynne said...

Altså Gitte - godt du ikke kom alvorligere til skade. Blusen er blevet rigtig sommer smart - og bukserne er rigtig retro smarte

Strikkeheksen said...

Sej, sejere, SEJEST - ja, det er da Gitte med trøje. Hold da helt ferie, hvor er den skøn og så sidder den jo som en drøm på dig :-)

Og har du nu ikke samtidig fået verdens sejeste jeans - måske skal jeg prikke lidt til den blodansamling på søndag?

Lea said...

Gitte; du ser fantastisk ud i den flotte sommertrøje og yndlingsjeans!

Puha, godt du slap så nogenlunde uskadt fra kampen med træet!