Thursday, February 28, 2013

Berlin

Jeg har været i Berlin til konference i forbindelse med mit arbejde. Konferencen startede tirsdag morgen kl. 08.30, så jeg var "desværre" nødt til at tage afsted dagen før.

Tine var så sød (da vi var til Strik in hos hende søndag - til et helt fantastisk brunch bord - billede mangler ÆV!) at låne mig en kuffert, der havde den helt rette størrelse til at komme med ind i flyet. Hvis ikke jeg havde lånt den, havde jeg misset flyet fra København til Berlin. Jeg havde kun 8 minutter til at skifte, da jeg ankom fra Tirstrup! Pust.

Jeg er vokset op hos mine bedsteforældre, og dermed også med mange historier omkring 2. verdenskrig, og Danmark i den tid, og har hørt, set og læst meget om det. Oven i købet er jeg blevet gift med en som har læst Winston Churchills samlede værker og også interesserer sig rigtig meget for 2. verdenskrig. Så -

Jeg skulle se Brandenburger Tor,


Hvor muren gik


gå tur ned af "Unter den Linden", hvor Hitler kørte og havde parrader,

- og ikke mindst


Se mindesmærket, der er rejst på grunden hvor Hitlers bunker lå, og gå rundt i stilhed mellem stenene.


Det blev til mange timer på gåben mandag eftermiddag. Tine gav mig også adressen på en rigtig lækker garnbutik, men det nåede jeg ikke. Til gengæld fandt jeg nogle lækre, anderledes, lidt sjove sko, som er fantastiske at have på.


Hotellet Regent Berlin hvor konferencen blev afholdt var så smukt, og betjeningen! Tjaa - jeg vidste næsten ikke hvordan jeg skulle opføre mig. Døren blev åbnet i taxaen, bagagen båret ind. Man blev anvist til bord i restauranten. Ikke noget med selv at hente kaffe eller lign. - alt blev serveret. Jeg har det absolut bedst når jeg selv "gør ting"... Faktisk bliver jeg lettere forvirret når mænd begynder at holde døre for mig, og vil bære mine tasker. Jeg kan godt selv!

Forskellen på størrelsen af blomsterne i forhallen, og en af retterne til frokost var stor (der var 4 retter og dette var absolut den mindste :-).....




Jeg kom først i seng onsdag kl. 01.30, så jeg var en smule træt på arbejde i dag. Nu vil jeg skynde mig i seng.

Strik - nix. Nåede kun et par pinde, og ikke noget at vise frem endnu. Jeg fandt dog ud af at jeg mangler nogle fotovenlige vanter a la disse. Hold da op hvor jeg frøs mine fingre, når der hele tiden skulle tages billeder (mange flere end vist her).

8 comments:

Eva said...

Uh, jeg har ikke været i Berlin siden gymnasietiden i 70´erne, - dengang det endnu var delt i øst og vest. Vi boede i øst, og det var ikke imødekommende!

Mon ikke jeg snart skulle af sted?

Tine said...

Velkommen hjem :-)
Det lyder som om du fik en hektisk start i Kastrup??
Men sikke en masse spændende ting du fik set!
Dejligt at du havde en god tur :-)

Gitte said...

Flyet kl. 6.20 blev aflyst, og 6.50 fløj først kl. 7.05 - så puha!!!

Anonymous said...

De praktiske handsker findes også på DROPS

Vh Maibritt H

Uldbegavet said...

Jeg har endnu Berlin til gode, men det er spændende og tankevækkende steder du har været.
Hotellet ser fantastisk ud, sikke nogle blomster de har, men jeg skal nok have lidt mere på tallerkenen for at blive mæt.
Det er sjovt, for jeg bliver også forvirret over at blive serviceret på den måde. Er vant til at gøre alting selv og nyder faktisk ikke den slags opvartning.

Lin said...

Lyder om en herlig tur.

Sylvia said...

Hvor jeg har gledet meg til å se dine bilder fra Berlin, Gitte.
Og du rakk da meget da du var der....
Blandt de store stenene har jeg også gått. Det var en merkelig atmosphære der, husker jeg.
Nå må du legge bena godt til rette i sofaen, og nyte weekenden med strikketøyet. Knus

Helle said...

Berlin står så absolutt på listen over byer jeg har lyst til å besøke. Synd at du ikke rakk med noen garnbutikker, men du kommer kanskje tilbake?