Neden under den orange uldtrøje er min nye Mokka sommerbluse gemt. Den kom dog frem flere gang, når skyerne forsvandt og solen vandt.
Faktaboks: Mokka fra Charlotte Tøndering i japansk bourette silkegarn. Jeg har strikket en small i bredden og en large i længden. Jeg købte garn til str. small og var efterfølgende spændt på om der var nok - det var der, jeg har endda lidt tilbage. Hvis jeg skulle strikke den igen, ville jeg strikke den 1-1½ cm længere. Den er lige kort nok. Men ellers er den fantastisk at have på. Den vejer absolut ingenting. Og jeg synes garnet er meget smuk nistret. Jeg ville også strikke ærmerne som der står i opskriften. Jeg fik lavet noget koks omkring udtagningerne hvor jeg med det samme tog 26 maske ud - istedet for at tage ud gradvist. Det var først da ryggen var færdig og jeg skulle igang med forstykket at 10'øren faldt. Men pyt - det virker.
Nederdelen er en gammel sag fra PBO. Jeg kom i tanke om den i går morges, og blev enig med mig selv om at den passede da perfekt til blusen, men jeg var faktisk i tvivl om jeg havde smidt den til genbrug, for jeg har foretaget en grundig oprydning i mit klædeskab, og fjernet ting som jeg ikke har anvendt længe. Puha - heldigvis var den der endnu.
Lene fremviste dejlige brune sommerben, og så måtte jeg jo fremhæve, at min ben så absolut også var blevet sommerbrune - i forhold til den "gipshvide" farve som var udgangspunktet :-)
Dagens retter til besøg fra Nordjylland: Kyllingesalat med mormordressing, speltbrød og hvidløgssmør samt Solbærkage med solbær fra haven, kokos og skyer.
8 comments:
Tusind tak for en dejlig dag, Gitte og gud ske tak og lov for vores traditioner :-) Det går nemlig altid ALT for stærkt! Og tak for den dejlige mad - du er altså også en ørn til at bage :-) Den bluse er så lækker, så jeg også fik lyst til at lave en og du ser tæske godt ud i den :-) Det nistrede garn er perfekt til sådan en smuk og enkelt bluse :-)
Ja, så er der ikke andet at gøre end at glæde sig til vi ses igen :-)
PS: Og så mega brune ben du har ;-)
Ser ut til at dere har det hyggelig,nydelig sommertopp !
Lyder som en dejlig dag i havde. God og hyggelig ting at mødes og strikke.
I er heldige med dejlige strikke-traditioner.
Din Mokka passer perfekt til nederdelen.
Det ser hyggeligt ud - dejligt med gode faste traditioner at glæde sig til :-)
Jeg glæder mig også til Fanø :-)
Blusen er rigtig fin og passer da perfekt til nederdelen .
Det må være dejligt med sådan nogle faste strikke traditioner, især når man ikke lige bor dør om dør.
Mokka blusen er så fin til dig - du har sådan en flot figur, så alting ligner en million på dig. Garnet er så lækkert og farven klæder dig. Og så passer det flot til nederdelen. Det var godt du ikke fik sendt den til genbrug.
Brune ben? Hmmm - det må være min skærmopløsning der er noget galt med :0)
I er nogle gæve vikinger at insistere på at sidde udenfor i dette iskolde sommervejr ;o) Men traditioner er der jo også for at blive holdt i hævd ..
Din mokkafarvede er rigtig flot .
Post a Comment