Thursday, July 16, 2015

Sole

- og nej - det er ikke en stavefejl med et e for meget. Derimod er det søtunge på engelsk. Jeg fortalte i mit sidste indlæg om Restaurant Nymfi, hvor vi spiste aftensmad.

Det startede for 8 år siden. Vi boede for første gang på Hotel Stefan Village, og gik forbi restauranten på vej til stranden. Det så dejligt ud - og der var en stor legeplads. Dengang var Lise 4 og Søren 8 år og underholdningen på forskelligt niveau var vigtigt - både for ungerne og for at far og mor kunne slappe af. At maden så også var/er fremragende og omgivelserne hyggelige gjorde det ikke ringere. Derfor er vi også trofaste gæster på Nymfi, hvis vi holder ferie på Kreta (det er vist ingen hemmelighed - at det kan vi rigtig godt lide allesammen).


2 af ejerne - Ann-Sofi og hendes græske mand Grigoris - som altid er meget, meget søde og imødekommende. Det er de iøvrigt allesammen på restauranten.


Den sidste aften på Kreta spiste vi også på Nymfi, og vi fik Søtunge (Søren, Jørgen og jeg). Den mest fantastiske sprøde søtunge med hvidløgscreme til. Og et glas køligt Retsina til Jørgen og jeg. Uhm - det var godt. Lise spiste revelsben. Også rigtig godt var hendes anmeldelse.


  Her er Søren nået til den varme chokolade til dessert.


Min røde sommerbluse lugter stadig lidt af solcreme og strand - så jeg trækker vejret dybt ind når jeg strikker på den :-) og drømmer om en ekstra tur i bølgerne på den dejlige sandstrand i Agia Marina.
Var hos Netgarn i går for at købe mere garn. Hun havde desværre udsolgt af farven, men bestiller noget hjem. Så må jeg se hvor stor forskel der er i indfarvningen.

5 comments:

Uldbegavet said...

Det lyder skønt med sådan en lækker restaurant og maden lyder godt nok også fristende.
Jeg har nogle nøgler muskat i rød, måske har jeg den farve du skal bruge.

Uldbegavet said...
This comment has been removed by the author.
Gitte said...

Det lyder rigtig godt. Jeg har skrevet en kommentar på din blog.

dqpage said...

Det ser godt nok lækkert ud.

Strikkeheksen said...

Du kan da bare smutte en tur i Vesterhavet ;-) Den søtunge ser meget spiselig ud :-) Håber, du finder garn så den dejlige røde sag kan blive færdig :-)