Monday, March 28, 2016

Strik, morgenpip og den foreløbig sidste T-shirt

Jeg har trævlet SÅ meget op og var midt i en strikkekrise. Jer strikkere ved at hænderne bliver rastløse om aftenen, hvis ikke der er noget at tage sig til, og hvad er "Barnaby" (end dog et helt nyt afsnit) eller "Lewis og Hathaway" uden strikketøj? Pludselig faldt brikkerne (eller prikkerne) på plads. Jeg strikker "Prikket tørklæde med pompoms" af Bodil Munch. Søde Bodil hjalp med opskriften fra ferie i Wien eftersom jeg ikke kunne finde den på AMIO. Så var der farvevalget. Jeg prøvestrikkede 2 muligheder, og ender med 2 sjaler.

Der skal sort kant om det grå og mørkeblå kant om det lyseblå. Garnet er en blanding af Knold fra Garnudsalg, Isager og Geilsk tynd uld samt Duo købt i Garnkisten.




Sidste T-shirt stof er anvendt - en helt hvid en af slagsen. I alt 3 stk. blev det til her i Påsken + en 4. i weekenden op til. Produktionstid incl. klip er ca. 1½ time, så det er et hurtigt projekt. Især også fordi alle T-shirts er syet med hvid tråd. Jeg er stadig ikke helt tryg ved at skulle skifte tråd på overlockeren. 





Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer! Mage søges til rødkælk..... Der boer en lille fin rødkælk i vores have. Den starter tidlig hver morgen (ved 4-tiden) med at sidde på hegnet uden for vores soveværelsesvindue - synger en strofe og flyver ind i vinduet i værelset ved siden af - om og om og om og om igen. Jeg sov fra det men Jørgen har nydt koncerten og ritualet hele morgenen. Kl. 11 hvor billedet er fra var den stadig i gang. Jeg er usikker på om den ser en mage eller en konkurrent i vinduet. Jeg prøver at klippe nogle "papir-rovfuglvinger" og hæfter på ruden, så den måske flytter sangen lidt længere væk....


Jeg var på min 3. løbetur i Påskeferien her til  morgen. Blå himmel var der igen. I alt er det blevet til 10 km. Det er vel OK på 1 uge. 

11 comments:

Mariann said...

Hold da op, hvor du får produceret både strik og sytøj :-) super flotte ting .

Mariann said...

Hold da op, hvor du får produceret både strik og sytøj :-) super flotte ting .

Chain of Yarn said...

Et flot "sæt" prikker du her får gang i. Så kan du altid skifte, hvis du kommer i andet farvehumør. Jeg har haft samme problem mht rødkælken. Men jeg tror desværre det var naboens kat der fik slukket for musikken inden den fandt en mage. ..

fru westerskov said...

Skønne billeder og hvor bliver de tørklæder flotte - perfekte til taskerne.

Lin said...

Det var dog nogle laekre prikker du har gang i. Og sikke baade aktiv og kreativ du har vaeret. Herligt.

Uldbegavet said...

Du er godt nok produktiv med strik, syning og løb. Sjalerne bliver flotte og passer godt til de lækre tasker i baggrunden. T-shirts får man aldrig for mange af. Den er også fin. Jeg fatter ikke hvordan du når alt det. Jeg skal bruge en hel måned for bare at strikke en trøje.

vibstrik said...

Fantastiske sjaler:-) Dejligt med forår og aktivitet på alle hylder:-)

Garnløkken said...
This comment has been removed by the author.
Garnløkken said...
This comment has been removed by the author.
Lilli said...

Pyyyh godt du overvandt strikkekrisen....jeg kan slet ikke se tv uden strikketøj.
Fine tørklæder :-) glæder mig til at se mere...

Strikkeheksen said...

Sikke nogle flotte farvekombinationer, du har fundet på Gitte til de to pomponsjaler - de bliver lækre begge to og kommer vist til at matche perfekt til dine tasker :-) Jeg har købt opskriften til Pomponsjalet for længe siden, men jeg skal sådan tage mig sammen til flerfarvestrik, at jeg ikke aner om det nogensinde lykkes. Jeg bliver aldrig vild med at strikke det, men jeg er vild med at kikke på det. Så er det jo godt, at der er så mange, der er vilde med at strikke fair-isle og oceaner af smukke billeder at kikke på :-)
Håber, du har haft en dejlig weekend, min har været noget sej med kursus - jeg kan godt mærke når en arbejdsuge fortsætter ind i weekenden. God strikkelyst :-)