Sidste masker er strikket og sidste knuder er bundet på den mangefarvede kjole. Jeg nåede det i fin stil til juleaften. Nu putter jeg den i vaskemaskinen på koldt uldprogram, og så skulle den gerne være klar til at tage på i morgen formiddag når vi går i kirke.
Lise har gået til minikonfirmand og skal derfor deltage i krybespillet. Hun skal være Maria. Hun glæder sig, og det gør vi også.
Fakta / lidt mere om kjolen: Model
len er Kaffe Fassetts "Lidiya" fra Rowan Magazine No 48. Jeg har strikket en str. small på p3,5. Alt garnet - 11 farver - kom fra lager. Jeg måtte supplere med 3 nøgler til sidst, fordi der er brugt rester, hvor mængden var mindre end 50 gr.). Det meste er Geilsk Uld og så er der noget Junik og Isager Highland. Kjolen er strikket i "knælængde" - lidt længere end i opskriften.
Jeg havde forestillet mig at dette ville blive et flerårigt projekt, men jeg har hygget med de mange striber, og ikke et sekund været træt af mønsterstrik. Ja - jeg ved heller ikke hvad der er galt med mig :-)
Kanten for neden
"flappede" alt for meget/var alt for løs. Den var umulig at trævle op nedefra - der måtte hårdhændede metoder til - jeg klippede den af. Faktisk fik jeg klippet lidt for godt et enkelt sted og måtte strikke den nederste stribe med lidt ekstra garn for at holde den sammen - men - det kan slet ikke ses. Oprindeligt strikkede jeg kanten på p3. Nu blev den istedet strikket på p2,25 og med opbukningskant, som er hæftet i hånden på bagsiden.
Knuder er der blevet bundet masser af - hele 3 aftener har jeg siddet og bundet tråde. Det var næsten det mest trælse af det hele.
Det tog mig lige et par dage at tage mod til at siksakke og klippe op til ærmerne. Det gik godt. Synes dog det er blevet en anelse "buklet". Jeg er så bange for at strikket skal trække sig sammen på tværs, at jeg nok har trukket lidt for meget på langs. Men pyt - resultatet er blevet OK.
Jeg gik på juleferie i fredags og skal først på arbejde igen d. 6. januar. Nej - hvor har jeg glædet mig. Det har været en travl december. Der har næsten ikke været tid til at blogge, og slet ikke tid til kommentarer. Jeg er faldet om om aftenen på sofaen med strikketøjet, og flere aftener har jeg enddog slet ikke strikket. Nu nyder jeg at julefreden sænker sig over familien.
Lise har sørget for pynten i gangen (juleguirlande af reklamer).
Lørdag blev der pyntet juletræ. Det er Søren, der er juletræsfodsmester. Faktisk har vi set rigtig meget til ham her i december. Efter han flyttede i kælderen har vi ellers stort set kun set ham til spisetid, men julehygge og julekalender betyder heldigvis også noget for en 14-årig. Her med Bastian, der også er til familiehygge.
I går fik Lise og jeg købt de sidste gaver og nåede en cafe-tur, inden vi tog videre til fødselsdagsfest.
I dag kommer børnenes gudmor og min gode veninde Ditte til julefrokost. Det har været en tradition igennem mange år efterhånden, og når hun først træder ind af døren med gaver til at putte under træet til ungerne - ja, så er det rigtig jul.
Tusind, tusind tak for kommentarer på bloggen, på trods af at jeg ikke har fået skrevet en eneste kommentarer hos jer de sidste par måneder!
I morgen er det juleaften - der er længe, længe til :-)
