Sunday, June 22, 2008

Rødt igen......

Har købt garn til February Lady Sweater - 2 røde farver - en "postkasserød" og en "vinrød", der til sammen gir' det farvespil jeg gerne ville have (ikke let at se på billedet).

- Og det var så den weekend. Fredag var Jørgen på sommertur med arbejde, og jeg havde besøg at børnenes gudmor - den mest herlige pige. Vi sad faktisk på kontor sammen i næsten 10 år. Og - jeg har hverken før eller siden grint så meget, som da vi arbejdede sammen. Virkelig så tårerne sprøjtede - Åh, det kan jeg godt savne ind imellem.... Der er ikke noget så livsbekræftende som et rigtigt godt grin.

Lørdag gik med børn på besøg. Drengene klarede sig selv. Pigerne er helt vilde med at cykle, - prøvede først at gå tur med hunden sammen med dem, men endte med at jeg måtte spurte, så hunden blev skiftet ud med en cykel. Sådan et par tøser kan faktisk skyde en rimelig god fart ;-) Det er vel heller ikke for tidligt at begynde at træne cykelturen til skole - Nu er der snart kun et år til. Uha, uha som tiden går.

Søndag var Søren til børnefødselsdag. Bagefter kørte vi en tur til Norsminde - spiste frokost ved fiskehuset, og så skulle der fanges krabber. Vi var der først omkring kl. 15.00, så vi var godt sultne - også Søren:
"Jamen, har du da ikke fået noget at spise til fødselsdagen". "Næh - ikke ret meget".
Det viste sig nu at han havde fået både burger, kage og slik, men Søren er bare så sulten hele tiden, så han klarede lige en fiskefilet + rugbrød også.

7 comments:

Karina said...

Rødt er altdid godt. Jeg overvejede også at strikke den i rød, men så havde jeg noget andet liggende, og så behøvede jeg ikke lige købe noget alligevel :-)

Gitte said...

Altid godt at få nedbragt garnlageret ;-)

Synes nu jeg har flere smårester, end noget, der kan bruges til noget. Måske jeg skulle på shoppingtur.........

Ulla V. said...

En superhyggelig weekend lyder det som....vores bød også på fiskeri, da skolen har givet fiskekort der varer ens skoletid ud! Smaddergod idé...

Emil spiser også som en hest i tiden - de må vokse de fyre ;0)

HANNE said...

En rød udgave bliver da et hit. jeg glæder mig til at se den færdig. Bliver den lidt meleret med to farver rød??

Gitte said...

Hej Ulla - Fiskekort - ikke dårligt. Det ville Søren elske ;-)
Jeps - der skal mad til for tiden (og de næste mange år....)

Hej Hanne,
Ja - Det gir et rigtigt fint spil med de 2 røde farver.

Fru Kahr said...

Kombinationen af to røde farver ser ud til at give en flot dyb og varm rød farve - i hvert fald på min skærm :-)

Pia said...

Den bliver rigtig flot i rød den FLS.

Hvilke noget garn bruger du ?