Thursday, October 14, 2010

Rundt, rundt, rundt - det går

Jeg strikker lidt på Cecilia-kjolen fra Design-Club. Der er lllllaaannnggg vej igen - ca. 80 cm ;-), og tålmodighed er her en rigtig god ting. Det er afslappende tv-strik, men også lidt kedeligt. Til gengæld glæder jeg mig rigtig meget til at den er færdig - ikke mindst efter at have set Dorte i hendes sidste fredag - så rundt, rundt, rundt det går.
Re. rundt og rundt, så skulle jeg hente Søren og nogle andre drenge i Tilst i fredags efter badmintontræning. Jeg er ikke noget ørn til at finde vej - stedsans er en by i Rusland. Istedet for at tage motorvejen mod syd hjem, endte jeg selvfølgelig på motorvejen mod Aalborg! Jeg egner mig altså ikke til at køre rundt i mørke, hvor jeg ikke er kendt.
"Jamen - du skal da bare have en GPS"!. Jo - sådan en har jeg sandelig også, jeg kom bare til at dreje for hurtigt, hvorefter GPS'en bad mig om at foretage en U-vending. Lidt vanskeligt på en motorvej....... Med svedige hænder kom jeg af motorvejen ved Ikea, og så vidste jeg hvor jeg var. 15 minutter ekstra kørsel, og vi var hjemme. Pust! Denne weekend er der igen badmintonturnering - men i dagtimerne - og jeg ved hvor jeg skal hen!!! Her er strikketøj iøvrigt en rigtig god ting - altså mellem kampene, for når Søren spiller sidder moderen igen med svedige hænder ;-)

12 comments:

Ann said...

Aj, altså Gitte. Det er da vist en dum GPS, du har fået. Den skal da vide, at man ikke kan U-vende på en motorvej.
Nå, den har nok ikke fået de nye motorveje lige der omkring Nord med - endnu ;-)

Gitte said...

Nix - det har du ret i. Den trænger vist til en opdatering. Jeg er nu ikke sikker på at det helt hjælper - med den chauffør ;-)

Eva said...

Uh, det kunne have været mig, der havde fået en ekstra tur på motorvejen. Min stedsans er ikke så god, men jeg er nu altid kommet hjem...
God fredag.

Tine said...

Har jeg også prøvet engang :-)
Godt at du fandt hjem!

Jeg har besluttet at min folklore jakke skal være færdig nu, så jeg må ikke slå op til noget nyt før den er færdig!
Meeen, når jeg ser din kjole, så bliver jeg altså lidt misundelig
:-)

Strikkeheksen said...

Du ku´ da bare være kommet en tur forbi, du er altid velkommen ;-)

Jeg synes, tynd strik uden de store mønstre er SKØNT, jeg har altid sådan et projekt i gang. Jeg har fået startet på Tankestreg, Regnvejrsdag og Frost og så lige en fair-isle ting til min yngste søns kæreste - så jeg tror, der går måneder før noget bliver færdigt, for egentlig har jeg jo slet ikke tid ;-)Lige nu er jeg i gang med overspringshandlinger, inden jeg vender tilbage til den tunge teori - så derfor denne lange kommentar ;-)

Vibekes lille grønne said...

Det er langt å strikke, men kjolen blir jo så nydelig! Var inne på siden og kikket og Cecilia-vesten var også flott. :)

Lin said...

Uh, det var godt I snakkede om opdateringer paa gps'en. Fredag skal jeg paa hospitalet i Toulouse til tjek med Bønne og med alt det vejarbejde.....En gang tog det mig 4 timer at komme de 250 km hjem (det var foer jeg fil gps hehe).
Den Cecilia kjole er bare saa laekker ( ogsaa vesten). Har grundigt kig paa dem.

Bebiane said...

Rundt og rundt det går, pas på du ikke bliver rundtosset. Jeg glæder mig til at se den færdig.

Lykke said...

Åh, jeg kan godt forstå du er faldet for den kjole - den er bare så smuk :-)

Samtal från min trädgård said...

Det der med U-vendning er lidt spöjst, kommer når man mindst aner det! Vi har ingen gps, men vi låner en, når vi skal til steder som er lidt sväre fx midt i Stockholm.
Flot strik!

Fru Kahr said...

Du skal bare fortsætte ufortrødent på Cecilia, for lige pludselig så er du færdig og ejer af en lækker kjole:-)

Jeg prøvede noget tilsvarende med GPS'en, da vi var ude hos dig. Midt på motorvejen foreslog den elegant, at jeg skulle dreje til venstre!!

Helle : said...

Det er ski heller ikke til at finde ud af alle de nye motorveje som er kommet efterhånden ;-) særdeles den ved Ikea.

Kjole skal nok blive et hit til dig.