Jeg har fødselsdag i dag - 46 år - som tiden dog går. Jeg er blevet fejret behørigt af mand og børn her til morgen med gaver (bøger, fine ting som Lise har lavet i SFO og støvler - som jeg tror skal byttes til sorte. De er superflotte i hvide, men - hvor længe?).

Jeg vil lige slå fast at konen her stadig kan slå vejrmøller ;-), så det er vel ikke så ring endda..... - altså at blive 46.
Søren, Lise og jeg var til forældrebarn-badmintonturnering i går, og jeg spillede med begge unger. I pausen var Lise og jeg i gymnastiksalen for at øve til næste weekends sportsarrangement - juleopvisning i gymnastik, og ja - jeg måtte jo lige vise, at mor her også har gået til gymnastik.
Jeg er fuldstændig radbrækket i dag, om det så skyldes de mange badmintonkampe eller vejrmøllerne er jeg ikke helt sikker på.
Lige nu skriver Søren stil om Lykke, Lise ser tegnefilm, Jørgen støvsuger bilen, og jeg blogger næsten for første gang i denne uge.
Jeg undskylder på forhånd mine manglende kommentarer til indlæg i denne uge, men der har ikke været tid til at blogge, og det skal man jo ikke få stres over.
Om lidt kører vi en tur i skoven, og i eftermiddag står den på fødselsdagsboller og en god film.

Strikket har jeg - en smule. Jeg kan mærke at alle julens gørmål trænger sig på. Det er snart tid til juledekorationer og kranse, til bageværk, juleklip, hæklede svampe og strikkede grise. Og også til hjemmestrikkede julegaver. Der skal bl.a. strikkes 3 sæt fingerløse vanter. Derfor kommer mine strikkeprojekter snart lidt på hold, dog skal jeg liiiggggge har strikket halskanten til Cecilia kjolen.
Iøvrigt er Jørgen og jeg blevet enige om, at nu vil vi fast til at spille badminton 1 time om ugen - ungerne kan sagtens være alene den time - alt. kan de kommer med. Jeg melder os til i motionsafdelingen i aften!