Thursday, December 23, 2010

Slutspurt - strikke- og julefront!

Både på strikkefronten og juleforberedelsesfronten blev der i denne uge sat en slutspurt ind.

Mandag aften fik jeg strikket Sørens vest færdig, sådan at jeg kun mangler kanter. De lilla fingerløse vanter fik tommeltotter, og den første røde fingerløse vante blev strikket (jeg kom i seng kl. 01.30 ;-).


De lilla blev afleveret tirsdag aften til Dorte, som straks tog dem i brug. De røde blev afleveret indpakket til børnenes gudmor i dag. Søren måtte agere håndmodel i en fart, og i et hjørne i kontoret, efter at jeg i sidste øjeblik (gæsterne var ankommet) fik stoppet enderne.


D. 23. december kommer gudmor, mand og nu også barnebarn til julefrokost kl. 14. Det har været en tradition gennem mange år, og når de kommer - så er det jul ;-) De første gaver bliver lagt under træet, og Lise og Søren begynder at få julelys i øjnene. Det er rigtig hyggeligt.

Jeg synes jeg har pisket rundt i dag. Ryddet op, pyntet det sidste op, lavet juledekoration, gjort det hele klar til juledagene. Nu vil jeg sætte mig i sofaen, og strikke kanter på Sørens vest, så han kan få den på i morgen.


Fakta: Læs her.

6 comments:

Eva said...

Pyh, du trænger da vist til at slappe af og lade julefreden finde plads.
Glædelig jul.

Tine said...

Sikke nogle skønne ting du har fået lavet på falderebet!
Typisk dig :-)
Kan i have en rigtig dejlig jul.
Og husk nu at nyde den :-)

Frujensensunikum said...

Håber du og din familie får en rigtig dejlig jul, og at du lader roen falde over dig så du kan få nogle dejlige timer i sofaén.

lise said...

Supermama :)

Irene said...

Stress nu ikke for meget:-) Du når det jo altid:-) Rigtig glædelig jul til dig og din familie!

Fru Kahr said...

Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul.

Gitte, husk nu at slappe af...