Saturday, June 29, 2013

Gemini med kant og ærmer

Sådan ser den ud - den færdige Gemini.


Jeg har ikke ændret noget ved kanten foran.Til gengæld har jeg strikket en ribkant på bagstykket, som jeg synes passer fint til bluse. Dermed bliver blusen/halsudskæringen bagpå også højere end foran - og giver i det hele taget lidt mere "hold" på toppen.


Faktaboks: Gemini fra Knitty strikket i ren bomuld - Cotton 8 fra Mayflower på pinde 2½ og 3. Opskriften er til p4, så jeg slog op til en str. medium i halsen, og har tilpasset maskeantal efterhånden som jeg kom frem.
Jeg har strikket efter at skulle ende med 212 masker til kroppen. For at få dette til at passe har jeg slået 12 masker op i begge sider i ærmegabet. Derefter har jeg strikket ca. 6 cm glat. For at få facon er der taget ind til talje 4. gange på hver 12. pind, strikket 20 pinde glat, og derefter taget ud igen 4 gange på hver 6. pind.


Den måtte godt have været lidt længere - bare 2 cm - jeg vil gerne bruge den til en nederdel med bælte i taljen.

Hmmm - Jeg har lukket en smule stramt af i ærmegabene, så måske skal der en saks til at klippe lidt op, og strikke lidt igen, for jeg hæftede selvfølgelig ender uden liiiiiggge at prøve ærmerne!

Hot og not: Hot - tror jeg :-)

Tasken er pakket - jeg er klar til at tage til fødselsdagsfest hos Lene i Aalborg. Jeg bliver hentet af Berit, der er så sød at lægge bil og kørevner til.
Selv om min ryg har det rigtig godt (jeg træner også ihærdigt - tog 20 armbøjninger, 20 mavebøjninger, 20 rygbøjninger x 2 forskellige slags inden jeg gik i seng i går - og det gør jeg et par gange om ugen, samtidig med at jeg går til CrossGym) - så kan jeg ikke ret godt selv køre bil for længe af gangen.

10 comments:

Pernille said...

Hvor er den blevet flot!
God fornøjelse med tøse-hyggen senere i dag, det lyder smadder hyggeligt :)

Madam Munch said...

Den er simpelthen så fin og smuk, løsningen på ryggen er den helt rette synes jeg.
Hils i Ålborg og hyg jer!

Kirsten said...

Sikke en fin udgave af Gemini. Jeg lavede den sidste sommer og synes at det er en super god model der giver mange muligheder for variationer.

Ulla Røjkjær said...

Den er meget mere "færdig" med den ribkant. Godt tænkt.

Sylvia said...

Den ble veldig fin med kanten bak. Og alle unntagen meg mente det holdt med kun baksiden. Helt ok, hi hi.....
Åååååå...jeg håper ikke du hater den blå fargen jeg valgte til sjalet du fikk. Den passer så fint til grått....trodde jeg.
Hvis du ikke liker fargen, lager jeg selvfølgelig et nytt sjal i en farge du liker, så kan du gi bort det blå, til Lene, feks.....lov meg det, at du er ærlig å sier ifra.......please.

Berit said...

En flot løsning, Gitte.

Tusind tak for en dejlig dag hos Lene :-)

Strikkeheksen said...

Den er blevet så sej, Gitte - fin, fin løsning og tusind tak for en dejlig dag :-) Du så forrygende ud i din turkise kjole :-)

Eva said...

Det er en smuk afslutning med den lille ribkant.

Gitte said...

Kære alle, Tusind tak for det rosende ord.

Sylvia - jeg elsker mit blå tørklæde - og det har været brugt!!!!

Berit og Lene - det var altså bare super hyggeligt! Også tak herfra for en dejlig dag.

Uldbegavet said...

Den er da super sød og en god løsning du har valgt til kanten i nakken.
Jeg er imponeret over at du kan tage alle de push ups, jeg tror ikke jeg kan lave bare en enkelt.