Sunday, June 22, 2014

I am alive and knitting

Det var en magisk lørdag på Garnstafetten. Strikkelysten kom igen. Jeg var alt næsten helt holdt op - havde ikke strikket i flere uger, og egentlig været ret træt af bare sidde der med hænderne i skødet i sofaen om aftenen.

Så blev det lørdag, og jeg mødtes med Birgitte, Dorthe og Berit. Vi startede med brunch på Kählers, sådan for ligesom at få lagt bunden og bliver klar. Vi skulle jo nødig gå sukkerkolde under vejs. Det blev til mange hyggelige timer ind og ud af strikbutikker, sluttende af med besøg hos Tine i Fandango.

På vej ned gennem byen mødte vi mange strikkere - det kunne ses på de ens poser med garnstafet logo, som blev udleveret i alle butikker (altså når man købte noget!). Der var flere, som vi mødte, der havde planlagt runden efter timetilbud. Vi var overhovedet ikke sat i system - vi var bare ude og snuse.

På vej ned gennem byen mødte vi Marianne, Sylvia, Anne og Lisbeth. Det er altid en fest at mødes med dem. Højt humør og energi flyder ud af de kvinder, så det blev til et dejligt afbræk med lidt vådt til ganen. Uden for caféen sad en "enlig strikker" - hun blev hurtigt en del af selskabet også.


Vi holdt en pause derhjemme, benene op og lidt aftensmad indenbors, og så mødtes Birgitte, Berit og jeg om aftenen på Hotel Scandic i centrum af Århus for mere strik, snak og inspiration.


Der var opvisning med strikkemodeller. Hvor var jeg glad for at det først var lørdag aften, det foregik, for jeg fik så mange gode idéer, at det let kunne være fløjet flere penge ud af pungen....... (købsinfo kommer senere).

Nye "musthaves" - som er kommet på ønskelisten:  Bits fra Hanne Falkenberg og Sofie fra Design Club (nederst):



Nu strikker jeg færdig på en af de sommermodeller jeg begyndt på sidste år (Sommerbluse i hulmønster fra Bohemestrik). Den hang i vinduet hos Tøndering Strik og så fin ud. Så fin at jeg med det samme fik lyst til at strikke den færdig. Pindene har kørt lystigt siden sidste lørdag, og det har jeg det rigtig godt med :-)


Nu skal energien til at blogge bare også indfinde sig. Det har taget mig en hel uge at få dette indlæg på bloggen!

Rigtig god søndag til jer derude.

Stor ros til arrangørerne af Garnstafetten! Jeg glæder mig til næste år.

10 comments:

Lin said...

Haha, vi havde snydt ved at laese med hos Sylvia , saa vi vidste godt at du var alive and well. At strikkelysten saa fulgte med oveni er totalt vildt bonus for os. Saa faar vi igen nogle pragteksemplarer at beundre. Velkommen tilbage, du har vaeret meget savnet.

Kludemutter said...

Havde godt nok tænkt på dig ;)
Dejligt du er her igen, dit fine strik vil vi nødigt undvære.

Eva said...

Dejligt at du har genfundet din strikkelyst, - og sikke da dejlig kage du får imens ;)

Unknown said...

Tak for sidst - det var hyggeligt at møde Jer på Mefisto.
Kirsten

Tine said...

Tak for ros.
Altid dejligt at høre, at vores arrangement vakte lykke :-)
At det også kunne vække din strikkelyst, det er jo fantastisk :-)
Vi ses på søndag :-)

Sylvia said...

Hei Gitte
Takk for sist. Det var så morro at dere plutselig lige stod rett foran oss der. Og at vi fikk tid til å sette oss ned igjen, alle sammen :)
Du så hvilken fart vi hadde, da Marianne ledet an Garnstafetten. Vi hadde brukt for en pause nettopp da.
Jeg fikk ikke med meg så mye i hver butikk, siden vi hadde det voldsomme tempo, men egentlig var det godt, ellers var det nok ikke penger igjen....... ;)
Så fint at strikkelysten din kom tilbake, og at du blogger igjen. Det er jeg glad for. Har jo savnet deg her inne, vet du.
Det var et flott arrangement , det glemte jeg å si til Tine, så det får du bringe videre.
Og jeg elsker Kahler. For et herlig sted!!!
Ha en fin søndag. Knus

Unknown said...

Ja det var en hyggelig dag, jeg var der med min søster på cykel, og tror da jeg så jeg komme gånde op med netgarn da jeg cykelt der fra.
Dejligt at strikkelysten kom igen, og der var mange fristelse under vejs syntes jeg

dqpage said...

Det lyder virkelig hyggeligt med den garnstafet - og godt du har ramt strikkelysten igen :o)

Helle said...

Garnstafetten høres ut som et veldig bra initiativ. Skulle gjerne ha vært der selv når jeg ser bildene og skildringene derfra.

Håper dette betyr at du har fått hodet over vannet igjen, og pusten tilbake. Kjenner meg jo godt igjen. Har hatt 12 timers dager de siste 3-4 ukene og skjønner egentlig ikke at jeg har fått gjort noe som helst. Heldigvis har jeg store nok barn til at de vasker klærne sine selv når mor "svikter". Da kan jeg saktens tillate meg å flytte en maske eller to før jeg sovner på sofaen atter en kveld. :)

Britt said...

Det er sjovt med lysten til kreative udfoldelser, den kræver i den grad inspiration. Dejligt at der er så mange fine arrangementer rundt i landet, garnstafet lyder rigtig hyggeligt