Friday, July 18, 2014

Trænger din mand til oprydning i slipsebeholdningen?

Under oprydningen i alle de gamle blade faldt jeg over denne idé i et gammelt Boligliv, og jeg kan ikke stå for idéen. Den må afprøves. Perfekt til efteråret til sorte støvler og en sort grov striktrøje eller min sorte ynglings- (og efterhånden meget slidte) skindjakke.


Straks gik min mand igang med at sortere i slipsestakken (vi har virkelig fået ryddet op :-), og der kom lidt brugbart frem, dog også mange mærkelige farver, som ikke vil give den - trods alt - farve-afstemte nederdel som jeg gerne vil have.

Jeg arbejder p.t. ud fra devisen sort, blå, grå og vinrød. Jeg har lånt et par af de slips som Jørgen gerne ville beholde til billederne for at vise hvordan det kunne se ud.

Blå (Jørgen vil behold de mørkeblå med prikker og stjerner - jeg er enig, bortset fra at jeg synes de er perfekte til min nederdel):


Vinrød (det øverste slips er også i "keep" og er hængt tilbage i klædeskabet):


Kort sagt - jeg er på slipsejagt. Så - hvis din mand har en masse slips liggende (blå, sort, grå, vinrød/rød), som han absolut ikke ønsker at bruge, så vil jeg gerne aftage. Jeg betaler gerne porto. Hvis du sender mig en mail (mailadresse findes under profil) incl. vægt, sender jeg dig en kuvert med frimærker på til slipseforsendelsen.

Jeg var forbi en Rødekors butik, og der var også flere "slipse-emner". Jeg var desværre presset for tid (mellem en frisøraftale og afhentning af børn), og havde ingen kontanter, - jeg må forbi igen med rede penge.

4 comments:

Sylvia said...

Jeg må le av deg, Gitte. Du finner på så mye morsomt. Her blir tilogmed din mann involvert!!!! Ikke verst.
Min mann haddemange slips en tid, da jeg jobbet på Dressmann. Han hadde visst alt av skjorter, dresser, slips, undertøy og annet som jeg kjøpte nesten hver gang jeg fant noe fint på jobb. Jeg tror han har ryddet opp i slips" avdelingen" sin, så dessverre har jeg ingen å tilby.
Men, det blir spennende å se hvordan skjørtet ditt blir.
Og hva med å sy et sidt skjørt av glidelåser?? Så kan du Zippe av lengden etter behov ;)
God helg. Knus

Eva said...

Skøn idé.

Berit said...

Gitte, jeg har en hel pose på loftet, du må få!
Ved ikke om farverne stemmer med dine ønsker, men nogle er der nok. Kan afhentes eller medbringes næste gang vi ses.

Sofie said...

Hej
Min datter syede sådan en nederdel for nogle år siden. Vi tog en tur i en Rødekorsforretning og fandt de slips hun skulle bruge i de farvenuancer hun ville have og de kostede under 100kr. Og der var rigtig mange at vælge i mellem...
God fornøjelse
Vh Sofie