Tuesday, July 14, 2015

Masser af god mad, sol, strand og vand - og så en smule strik

Lørdag nat kørte vi til Billund, og tidlig søndag morgen fløj vi til Kreta. Faktisk kørte vi hjemmefra kl. 4 om morgenen hvilket betød at vi stod op kl. 03.00. Det var ikke meget søvn vi havde fået, men det var også fuldstændig ligegyldigt - for vi skulle ned til sol og strand. Uroen omkring Grækenland taget i betragtning var vi udstyret med kontanter. Men - vi oplevede ingen problemer overhovedet.

Vi havde booket ferie på et hotel vi har boet på før - Stefan Village, der består af små huse med lejligheder og et dejligt poolområde.


Vi har ikke foretaget os noget som helst fornuftigt - eller også er det omvendt :-) ?
Basalt set bestod dagene i at vi stod op, spiste morgenmad og brugte tid på indfedtning i solcreme. Derefter gik vi til stranden, hyggede, læste, badede, strikkede (mig), spillede strandtennis, spiste sen frokost og gik retur til hotellet. Så var det tid til den daglige afkøling i poolen efter den varme gåtur hjem, et bad, og aftenhygge med spil, snacks og kølige drinks på terrassen. Et par dage kom vi ikke ud at spise på grund af for sen frokost - men ellers spiste vi på Restaurent Nymfi og nåede måske også en sen "strøgtur" i aftenvarmen.

Lise og Søren i Poolen.



Frokost restauranten - Poseidon med udsigt til stranden. Og den bredde lækre sandstrand.



Strand og strandstole. Vi havde 4 stk. ved siden af hinanden med parasol over, så vi også kunne komme i skyggen.


Søren har snakket om "Small Fish" i flere måneder. Jeg spiser det altså ikke. Hele små friturestegte fisk med skelet og indvolde.....


Søren har arvet min sarte hud, og med 1,90 høj skal der en del solcreme til. Han missede af og til et stykke - og det stod klart og tydeligt frem om aftenen som meget rødt. Det er ikke let med mænd som synes at creme er ulækkert..... Solen var stærk - så stærk at jeg blev skoldet i min sideskilning. Det er altså første gang jeg har smurt solfaktor 50 i hovedbunden......

En enkelt dag blev lidt anderledes med en tur til Chania by. Lad mig bare sig - DET VAR VARMT! Da vi kom hjem gik vi i poolen......


Hygge på terrassen - der kunne lige være 4 stole, men så var der heller ikke plads til at skifte mening :-)


Jeg ville ønske at jeg kunne have pakket bare 10 grader med hjem i kufferten. De 38 grader der var i skyggen fredag eftermiddag var lidt overkill (så er en gåtur på knap 2 km fra strand til hotel lang!!), men en smule varmere herhjemme kunne det godt være :-)


Strik - en smule. Jeg havde ikke rigtig tid til at planlægge ordentlig feriestrik, så jeg hev noget garn ud af reolen og mønsteret på "Fifi" - der dog kommer ud lidt anderledes end de 2 andre jeg har strikket. Jeg er nervøs for garnmængden, og overvejer om kanter af norsk Sylvia mohair kunne være en mulighed. Jeg er dog en smule i tvivl om kombinationen af den tunge bomuld og det lette mohair......

4 comments:

Tine said...

Sikke en dejlig afslappende (og varm) ferie :-)
Jeg er sikker på den har været tiltrængt, hvis jeg kender dig ret ;-)

Sylvia said...

Dere har virkelig hatt en deilig ferie, med alt som innebærer av sommer.
Varme kan jeg aldri få nok av, så det hadde passet meg fint, iallefall.
Jeg smører meg med solfaktor 30 og er blitt brun, der jeg ikke har klær . Ellers er jeg ganske blek...he he
Din røde genser blir så flott, med fletter og det hele. Du kan vel bruke den røde Mohair du fikk av meg, på kantene. Tror det går helt fin, jeg. Den har 250 m på 25 g, så den er ganske drøy også.
Dine barn har blitt så store. Tenk at sønnen din allerede er 1.90 høy, Gitte.

Strikkeheksen said...

Jeg elsker "small fish" og husker stadig med gru engang i Portugal, hvor Toke og jeg troede vi havde bestilt sådan en portion og i stedet fik en tallerken fyldt med de største og fedeste sardiner, jeg nogensinde har set ;-) Ser ud til, at I har haft det skønt - selvom jeg ikke er misundelig på varmen :-) Jeg nåede at få to dage med over 25 grader og da var jeg allerede i gang med at beklage mig ;-) Jeg er sikker på, du trængte til sådan en ferie, Gitte - hvor du slet ikke var i nærheden af noget, du kunne lave :-) Lækker rød sag, du har gang i - jeg tror nu godt mohair kunne bruges til en slags kant, bare det ikke bliver for meget :-)
Glæder mig til vi ses :-)

hotmail forgot password said...

Very nice pictures.Thanks for sharing....