Saturday, October 10, 2015

Min helt egen sweater - Mørkeblå med hvide bobler

Onsdag aften strikkede jeg de sidste pinde på min "Blå sweater med hvide bobler". Det er egen produktion og egen opskrift.


Jeg er godt tilfreds. Sweateren er blevet nøjagtig som jeg havde forestillet mig det. Maskeantallet er det samme som jeg fik arbejdet mig frem til i min "fårefarm" - dog havde jeg det rette antal masker fra start, så der er ingen lynlås i denne trøje.


Det lykkedes at få mønsteret til at passe, således at boblerne er helt ens på begge sider af raglandindtagningen.


Sweateren er strikke af resten af det råhvide garn fra fårefarmen og tilkøb af mørkeblå tynd uld - begge dele fra Garnudsalg. Jeg har brugt ca. 180 gr. mørkblåt og 100 gr. råhvidt. Retrillekanterne er strikket på p. 2,5 og blusen på p. 3. Jeg slog 260 masker op, tog ud til 280 efter retrillekanten. Til ærmerne startede jeg med 60, tog ud til 64 masker efter retrillekanten og fortsatte med udtagninger efter hver boble til ialt 98 masker. Efter samling af alle dele på rundpind blev der taget ind 1 gang på ærmerne for at få mønsteret til at passe helt, og derefter raglan indtagning på hver 2. pind. På sidste pind inden halskant blev hver 7. og 8. maske strikket sammen. Derefter indtagning på hver 2. retpind i halskanten så indtagningerne lå over hver 2. at indtagningerne på første pind. (Fra nu af "Gittes grundopskrift til flerfarvet strik").


Jeg har det lidt svært med bloggen for tiden. Jeg sidder hele dagen på arbejde og taster på en PC. Lysten til at fortsætte elektronisk når jeg kommer hjem er der bare ikke. Istedet bliver det til lidt læsning og strik. Håber jeg når rundt på bloggene i løbet af den næste uge - for jeg har efterårsferie - eller næsten. Enkelte møder og arbejdsopgaver mandag og fredag. MEN resten af tiden HAR JEG EFTERÅRSFERIE.

For 2 uger siden blev der fældet 3 grantræer og en meget stor hyld i vores have. De er skåret i stykker og ligger på hele vores græsplæne. Er du da tosset hvor fylder de meget i "nedlagt tilstand". Søren og hans kammerat Fredrik er blevet indkaldt hele dagen i morgen til hårdt arbejde. Alt træet skal slæbes ud af haven og på genbrugsstationen. Jeg vil nøjes med at bage boller til det arbejdende folk, småluge på fliser og i bede - og måske strikke lidt ind imellem for at fejre at jeg har (næsten)ferie.

I dag tager vi voksne på tur med gode venner. Sammen med Helle og Torben kører vi ned og spiser frokost på Hopballe Mølle. Jeg har selvfølgelig strikketøj med.

Mandag var jeg iøvrigt ude at bowle og spise sammen med gamle/tidligere kollegaer. Det var super hyggeligt. Jeg plejer altid at ende på sidstepladsen, men end sørme kun 2. sidst ud af 6 :-) Jeg er håbløs til at hvad der har med bolde / runde ting at gøre (ja - selvfølgelig ikke garnnøgler). Var altid den absolut sidste der blev valg til rundbold eller håndbold i skolen. Gad vide om jeg har et trauma?


Vi spiste på Juliette i Jægergårdsgade. Det kan anbefales. Der er meget hyggeligt, super betjening og lækker mad. Inger og jeg kunne ikke beslutte hvad vi ville have, så vi delte en CONFIT DE CANARD SALAT og en BURGER TERIYAKI. Uhm - lækkert.


God weekend.

5 comments:

Sylvia said...

God morgen Gitte
Gratulerer med enda en flott modell, strikket OG Designet av deg!!!!
Som du sier, har du en grunnmodellen til videre gensere du skal strikke.
Kan jeg gi deg et lite tips? Jeg har jo en bok ( med spiral) der jeg skriver ned alt jeg gjør av strikk. Du burde få deg en slik bok, og feks kalle den Gittes Bibel.....;) Den er også veldig kjekk å bruke, når man har flere ting på pinnene samtidig. Så hvet man alltid hvor man er, og hva man har gjort, feks gått ned en pinnetykkelse, eller lagt til tre masker ekstra............bare et tips, altså.
Nyt dine ekstra fridager til uken. Eterårsferie har vi hatt denne uken....vel alle unntagen meg. Jeg har jobbet mye ekstra. Og det kjenner jeg godt. Jeg har heldigvis fri i helgen, som så skal brukes til strikk og husarbeid. Du vet, alt jeg ikke har rukket i uken som har gått.
Det er godt å komme seg ut av hjemmet noen ganger, som å gå ut å spise eller å bowle, som du har gjort. Jeg har flere luncher tilgode med venninner, og skal på et kaffetreff til uken, og på besøk hos en designer. Det skal bli spennende.
Må du ha en deilig helg, og nyt nå dine fridager.
Klem

Mona Elisabeth Pedersen said...

Hvor er den bare flot ! elegant og stilfuld - anvendelig til det meste.
Vil ønske dig en rigtig god efterårsferie.

Uldbegavet said...

Super elegant og gennemført sweater og nu har du din egen grundmodel til kommende projekter.
Jeg kan godt forstå at lysten til det elektroniske ikke er der, når du har fri. Når man sidder ved en computer hele dagen, er det ikke det første man længes efter når man kommer hjem. Håber alligevel du fortsætter med at blogge, for vi kan altså ikke undvære din dejlige blog og alle se skønne ting du laver.
Jeg har haft samme overvejelser og har dem ind imellem igen, når der er travlt, men jeg har valgt at blogge mere sjældent i stedet for. Hellere et indlæg en gang imellem end slet intet.

Hvad angår det at kommentere, så er det vist en misforståelse, at man skal kommentere på det hele. De unge fortæller, at man kun lægger en kommentar hist og her, ellers bliver det helt uoverskueligt og det kan jeg godt følge dem i.

God weekend og god ferie.

Eva said...

Den bluse er noget af det flotteste, jeg længe har set. Hold da op.

Sikke mange hyggelige ting, du har nået.

Strikkeheksen said...

Hvor er den blevet flot din trøje, Gitte - skøn til en tur i efterårsskoven :-) Jeg elsker marine og hvidt - må vist hellere få noget af det på min liste ;-) he, he. Dejlige steder, du har været og skønt med ferie i horisonten. Jeg holder ikke efterårsferie i år, men håber så på en lidt længere juleferie. Tænker også at efteråret SKAL inkludere en strikkedag hos dig, men vi er jo et par travle damer, så nu må vi se :-) Ha en rigtig dejlig søndag, sikken et pragtfuldt vejr. I går havde jeg min søster og Lillefrø med til Isagers butik og vi afsluttede besøget udenfor i solen med en Skyr-is fra Hansen (som også sælges hos Isager) - der var sommertemperaturer i luften og det var så pragtfuldt. Lillefrø havde en fest med besøget og forbinder nu garn med chokolade (Garnudsalg) og is (Isager), prægningen kan ikke starte for tidligt :-)