Thursday, October 30, 2008

Pakke fra Norge

Kom hjem fra biograftur med ungerne i dag (High School Musical 3 - stor succes !!) til en pakke fra Norge. Den er fra Sylvia som syntes, at Lise skulle have en StrikkeLise ;-) Der var dog lidt mere i pakken: norsk lammeuld, Harmony pinde - meget smukke Knit Picks double pointed knitting needles - og Sylvias favorit-the "Indian Chai".

Tusind, tusind tak Sylvez - Nu vil jeg lægge hjernen i blød og sende dig noget rigtigt dansk til jul ;-)

Jeg sidder såmænd og bliver helt rørstrømsk over denne herlige blogverden, som jeg er blevet helt og aldeles afhængig af. Glæder mig hver dag - både til at tjekke mine favorit-blogs, og til at se om der er nogen der har lagt en bemærkning/hilsen på min. Der er underholdning i (for) mange timer. Tænk at man kan møde så mange dejlige mennesker via en blog!

Glæder mig også rigtig meget til Strik in hos Irene på søndag - en hel eftermiddag med strikkende kvinder!

- Og ikke mindst Lise har haft gavn af det - Lyserød kagenederdel fra Ulla, dukketøj fra Tine - og nu sørme også en pakke helt fra Norge. Lise mener iøvrigt at også garn og strikkepinde er til hende ;-)

Vi har forsøgt med strikkelisen - Tror jeg har fundet ud af det. Nu skal det så formidles videre til Lise. Men ikke i aften. Hun er for træt ;-)

PS: The'en smager dejligt.

6 comments:

Tine said...

Sikke da en dejlig pakke!

Jeg kan kun tilslutte mig alt hvad du siger ang. blogverden.
Jeg har det fuldstændig ligesom dig.
( og tak for roserne :-))

God fornøjelse med strikkelise.
Vi ses på søndag!

Sylvia said...

Jeg hadde nesten gitt opp postvesenet......snart en uke siden jeg sendte pakken, faktisk!!
men endelig kom den frem til dere! Og sååå koselig å se dere sammen med Strikkelisen. Det er ikke vanskelig, bare man får startet.
Ikke tenk på at du skylder noe tilbake, synes det er så koselig, jeg.
Ja, bloggverdenen er jammen noe man ikke angrer på at man er i. Jeg synes den er helt fantastisk!
Og si til Lise at det andre var til deg, men at hun godt kan låne det av og til.
En klem til dere begge!!

Ulla V. said...

Kære Gitte!

Hvor er du heldig...sikke dog en dejlig pakke at få helt fra Norge (og de har sne!!) Og dejligt for Lise ;0)

Jeg kan sagtens genkende din glæde ved denne blogverden...der florerer virkelig så megen omtanke og omsorg.

Du skal i hvert tilfælde vide, at jeg er utrolig glad for at have fundet dig...Du er dagligt til stor glæde og inspiration med alle dine smukke projekter og ikke mindst som menneske....

Irene said...

Det var da en skøn overraskelse at komme hjem til ! Det lyserøde garn ser superlækkert ud ! Jeg har også en Strikkelise liggende til mit barnebarn. Jeg skal bare lige selv finde ud af, hvordan den fungerer :-)Som jeg har skrevet tidligere, er jeg også rigtig, rigtig glad for blogverdenen. Glæder mig til vi ses søndag!

Strikkeheksen said...

Sikken en dejlig gave :-) Og hvor ser hun optaget ud, den unge dame :-)Rigtig god fornøjelse!

Gitte said...

Hej Tine - Godt med en lidelsesfælle ;-)

- Ja dem er der flere af kan jeg se på kommentarerne.

Hej Sylvia - Pakken kom frem og var til stor glæde. Vi har aftalt at vi deles om strømpepindene når hun har lært at strikke.

Hej Ulla - Åh ja - gid vi også får sne og frost i år. OG tak for de meget søde ord - I lige måde!

Hej Irene - Nu har jeg fundet ud af hvordan den virker - så..... Jeg viser gerne ;-) på søndag.

Hej Lene - Hun vil så gerne. Håber hun kommer til at nyde håndarbejde ligesom mig. Ville være dejligt at deles om en interesse. Min mor gad absolut ikke, så interessen kommer fra min mormor.