Det går rigtig godt med "Sommer i Tokyo". Jeg troede, at jeg hurtigt ville blive træt af at strikke mønster, men jeg synes faktisk det er rigtig sjovt, og også meget anderledes end de sidste mange trøjer, jeg har strikket. Størrelsen har jeg også fået til at passe. Har justeret ribben fra 256 til 224 og selve trøjen fra 288 til 264 masker.

Brugte lidt tid på Youtube, for at lære teknikken "at strikke med 2 tråde", men
Alt det snoen om fingrene kunne jeg ikke få til at fungere, og strikke med begge hænder kan jeg slet ikke ;-), så det endte med at jeg fandt min egen teknik, og således at de 2 tråde ikke "løber sammen":

"Mor - jeg har taget billeder af grøntsagsfadet - ligger du det ikke på din blog?" Søren er altid mand for lige at gå i køkkenet og arrangere lidt guf af den sunde slags, når hans mor siger at nu er det slut med slik. Det var nytårsdag, og det var hvad der var at sunde ting tilbage i køleskabet ;-)

Hele familien har i år lavet nytårsløfter. De bliver skrevet ned, så vi kan følge op på dem. Jeg vil nøjes med at afsløre 2 af mine:
1. Tilmelding til helsecenter (findes på mit arbejde, og koster stort set ingenting at benytte) - skal min. træne 2 gange ugentligt
2. Det er slut med at gå for sent i seng - jeg skal have 7 timers søvn (= minus strik og blog efter kl. 23.15)
Nytårsløfte 1 håber jeg vil hjælpe på de rygproblemer, som har præget 2. halvår 2009. Jeg
SKAL have trænet mave og ryg op, så de kan holde hoften på plads. Gider ikke døje mere - slut, prut, finale! Har også fået lækre flade støvler af manden i julegave (gavekort - fruen var så på udsalg mellem jul og nytår), for det er nok desværre også slut med at rende rundt på høje hæle til hverdag - ihvertfald et stykke tid.