Først: Danseskørtet har bestået "prøven" (en hel dag på kontoret). Den holder fint faconen. Dog skal jeg lige glatte den når jeg rejser mig op - ellers har jeg et nydeligt W med bløde buer på bagen! Blåt garn til nr. 2 er i hus.
Vi skal til bryllup i august måned - et stort et med 150 gæster. Jeg har overvejet længe hvad jeg skal have på - og har lyst til noget festligt (?) hjemme-strikket! I weekenden faldt jeg over Zinzin på Knitty, som jeg mener kunne blive flot med modifikationer. Blusen skal nå mere (næsten helt) sammen i ryggen, og holdes sammen bredt silkebånd som snøres hele vejen ned og bindes med en sløjfe for neden. Sølvgrå bluse med koksgråt silkebånd og en koksgrå nederdel (den skal jeg liiiiiige have syet).
Opskrift på Hyldeblomstsaft
Jeg bruger en "standardopskrift" - men putter mere vand i. Synes stadig det er rigeligt sødt - både i kølig hvidvin og bare som saft:
- ca. 40 hyldeblomstskærme
- 1 kg økologisk rørsukker - lyst
- 4 tsk citronsyre
- 2 økologiske citroner i skiver
- 1-2 tsk atamon
- 3 liter kogende vand (1 liter mere end i originalopskriften)
Sukker og citronsyre opløses i 1 liter kogende vand. Hyldeblomst og citroner ligges i lag skiftevis i en skål. Sukkervandet hældes over. Resten af det kogende vand og atamonen hældes over. Der røres rundt. Trækker i køleskabet i 3 dage. Sies, puttes i flasker eller fryses ned.
PS: Drops holder sommerudsalg, så et nøgle Muskat bomuldsgarn koster lige nu kun 17 kr. ;-)
5 comments:
Tak for opskriften Gitte! Vil prøve at få lavet en portion her i weekenden.
Jeg skal også til stort bryllup i august, men jeg har tænkt måske at få syet en kjole.
Blusen er flot - helt klassisk med et twist:-)
Du kommer til at se fuldstændig fantastisk ud i sådan et outfit, Gitte, så gå du bare i gang :-) Den top er lige dig, utrolig elegant :-)
Når jeg laver hyldeblomstdrik er det helt uden sukker. Jeg synes nectaren i blomsterne skal ha´ lov til at give al sødmen og så bliver det naturligt sødt i stedet for hvinende sødt. De sukkerhungrende kan så tilsætte lidt honning, når det skal drikkes. Men det er jo alt sammen smag og behag. Ha´ det godt til vi ses :-)
WOW, en flot top du skal igang med der :-)
Du kommer til at se fantastisk ud!!!
Sejt, at nederdelen har bestået prøven... Festlig top du har fundet opskrift frem til...
Hej Gitte
Ved du hvor lang tid saften kan holde sig, hvis man ikke fryser den?
Mvh.
Christina
Post a Comment