Wednesday, June 2, 2010

Lilla og grøn

Nu mangler jeg kun at lave én - og så holder jeg en lllllaaannnggg pause fra strik af mobilsokker - håber jeg.
Synes ikke rigtig at de småprojekter sluger noget af restegarnlageret.
Tror jeg skal have gang i en nederdel som er lidt at et hit i strikkeklubben - Løvfald af Annette Danielsen (vist i Lenes version).
Jeg må indrømme, at jeg også er lidt lun på denne sommernederdel - men jeg er meget usikker på om faconen vil holde. Tør jeg strikke en nederdel i bomuld? Hvordan vil den se ud bagpå efter at man har siddet ned? Kan jeg nå at købe garn inden lørdag?

Modellen hedder Indigo Ripples og er fra Interweave.

9 comments:

Ann said...

Søde mobilsokker!
Hvis det skal batte noget for lageret, skal det nok være sokker til lidt større sager - f.eks. computersokker eller TV-sokker, måske havemøbelbetræk ;-)

Det skal da godt nok være en god kvalitet bomuld til nederdel, vil jeg mene.
Jeg har også set på den nederdel. Jeg har været lidt usikker på, hvordan flæserne nederst vil falde ud i forskellige garnkvaliteter.

Det kunne være spændende at følge projektet, hvis du kaster dig ud i det.

Strikkeheksen said...

De er da i hvert fald hurtige at strikke, nøj, hvor det går :-)

Løvfald er et smaddergodt resteprojekt, men jeg er godt nok også lun på den bomuldsnederdel, så hvis du ikke tør, så tør jeg ;-)

Ulla said...

Fiiiin sokker, her er vist basis for en masseproduktion og julegavestrik. Løvfald er fin og jeg har ville strikke den lige siden, jeg så Annettes Ds egen. Den er genial til rester. Indigo Ripples ser dog også fin ud. Enig med de andre, det kræver et godt bomuldsgarn, evt kan du strikke en tynd uldtråd eller sytråd med for at holde på den.

Irene said...

De er nu så fine dine mobilsokker, og det er en smaddergod gaveidé. Med hensyn til bomuldsnederdelen tror jeg, at jeg ligesom i Løvfald ville strikke en tynd tråd Isager-alpaca med, netop for at få den til at holde formen. Og nu bli`r jeg da også vildt fristet:-) Den er rigtig sød:-)

Helle : said...

Ja det går hurtigt med de små projecter men søde er de.

Spændende med jeres project nederdel ;-)

Lykke said...

Uh, jeg vil også gerne have en løvfalds-nederdel! Jeg kan anbefale garnet Erantis fra BC garn til din nederdel. Det er halv uld/halv bomuld og er rigtig lækkert, samtidig med at det findes i nogle flotte klare farver!

Lin said...

Hvilken farve skal den sidste saa vaere i????? Jeg synes stadig det er en god idé. Du og Lene strikke den samme nederdel om kap. Yes, hvem leger bookmaker???hihi.
I kan lige proeve den af foerst og saa foelger jeg efter hehe. Modellen er hammerflot. Hvilken farve????????

KirstenK said...

Uha, nederdel i bomuld...jeg tror jeg ville forsøge mig med et blandingsprodukt...Tror også jeg vil strikke sådan en mobilsok til min egen telefon

Gitte said...

Lin - jeg går efter marineblå ;-)