Friday, July 27, 2012

Jeg ved det jo godt.... / nyt mønster

Jeg ved det jo godt - hvis min ryg ikke skal lave problemer, så skal jeg cykle 4-5 ud af ugens 7 dage - ikke langt, men jeg skal cykle....
Det kommer af sig selv til hverdag, hvor jeg cykler på arbejde, men - jeg må indrømme, at selv om jeg synes jeg har været aktiv i sommerferien, har der været flere hyggedage end cykeldage. Og nu kommer så straffen - et stk. gevaldigt hold i ryggen, der kræver kiropraktorbehandling. Jeg har på et tidspunkt fået et brud på rygsøjlen - noget jeg fik som ung, og ikke har vist noget om/mærket noget til før 2. graviditet - der gør at det nederste stykke af rygsøjlen er skubbet indad. Hvis jeg er aktiv, og sørger for at holde kroppen igang (havearbejde, cykling m.v.) mærker jeg intet, men sidder jeg for meget (hygger jeg for meget), så går det galt.

I går var første gang hos kiropraktoren, og jeg var ikke meget værd bagefter - bare træt efter nætter med manglende søvn. Idag efter kiropraktorbehandlingen kørte vi en tur til stranden, hvor Jørgens "fiskestole" kom i brug, for hvis jeg lagde mig ned på et håndklæde på stranden, var jeg aldrig kommet op igen. Det var også for at kompensere lidt/gøre Lise glad. Lise fik ikke den lovede mor/datter strøgtur torsdag (og Søren ikke en fisketur med far) og et besøg hos kusinen idag blev også aflyst, fordi jeg ikke kan sidde i en bil i flere timer.


Som trøst til mig selv har jeg købt et nyt strikkemønster..... En smuk cardigan fra Brooklyn Tweed - Themis. Billederne er lånt fra Brooklyn Tweeds website. Jeg synes mønsteret på ærmet er så fint.


Jeg må efterhånden erkende, at jeg har udviklet mig til en samler - en mønstersamler, da ikke alle indkøbte mønstre bliver anvendt i praksis...... Denne har jeg nu garn på lager til - tror jeg. Måske der skal en strikkeprøve til?

16 comments:

Strikkeheksen said...

Den er simpelthen så fin og elegant :-)
Hvor er det synd for dig, at du har skullet døje sådan - jeg håber, du alligevel ku nyde din strandtur lidt. Vi har padlet i dag og det var bare helt, helt fantastisk :-) Det er jo bare med at nyde de sporadiske soltimer denne sommer bringer :-)

Rigtig god bedring, Gitte :-)

Gitte said...

Vi nød ihvertfald solen i dag - og hele ugen.
Jeg var misundelig på dem der lå og flød på sandet idag. Men - jeg har store problemer med at komme ud af sengen, så jeg ved ikke hvordan jeg skulle komme op helt nede fra jorden af. Jørgens fiskestol var nu også ganske fin, og fra den kunne der både læses og - ikke mindst - strikkes.

amstrik said...

hej
kan da kun sige øv til din ryg men håber virkligt at du har hygger dig de gange du skulle have været ude på cykelen.

kender det kun alt for godt, jeg drømmer og drømmer og flotte trøje, kjoler, huer m.m og køber mønstert og så liggerde der og bliver g´taget frem en gang imellem og så tænker ejg næste gang skal det være den her, men det sker ikke rigtig for så kommer der et nyt procekt... men ejg syntes at den model du har købt mønster til at en god detalja med ærmerne og er man en slank kvinde måden sidde helt perfekt... så du må igang, jeg vil da gerne se den på..

KirstenK said...

Hvor er den dog fin den cardigan der...mønstret på ærmet er så enkelt og stilfuldt...
Uha hvor jeg dog kender det der med at sidde for meget...så går det også galt for mig. Jeg skal helst enten løbe en tur eller cykle en tur hver dag!

Berit said...

Rigtig god bedring med ryggen!

Det nye mønster er bare så fint!

Eva said...

Smuk cardigan. Enkel og alligevel speciel. Du må i gang.

Det er træls med ryggen, men du må jo på cyklen, så det kan blive godt igen.

Lis said...

Smuk cardigan, jeg er også vild med Broklyn Tweed, men den cardigan har jeg ikke lige bemærket.

Du må ud på din morgenløbetur så ryggen kan komme igang igen. altså når du er fit for fight igen.

God bedring med ryggen.

Kh. Lis

Mariann said...

Du får også lige en lille hilsen herfra Solbjerg. Håber din ryg snart bliver god igen. Mønsteret er rigtig fint, og jeg tror ikke man kan få for mange mønstre 😉.

monaelisabeth said...

Sådan et hold i ryggen er slemt !
håber dine behandlingerne hos kiropraktor snart gør, at du er på benene igen, for det andet er da ikke til at holde ud.
Kan godt forstå, du lige måtte kompensere med et nyt strikkemønster :o)
Det er en rigtig flot model.
hilsen Mona

Fru Kahr said...

God bedring med ryggen. Du må sørge for at fastsætte cykelture i ferien. Det kunne måske også være en del af hyggen....hvis der altså ikke regner, for så er det jo ikke så hyggeligt;-)

Hvor er det dog et smukt mønster, du har fået fat på.

Uldbegavet said...

Øv altså, hold i ryggen er bare ikke sjovt, man kan hverken sidde eller vende sig i sengen. Hvor er det træls, at du lige skal døje med det.
Jeg håber det snart bliver bedre.
Cardiganen er meget fin, sådan nogle ærmer har jeg aldrig set før, de er helt specielle. Rigtig god bedring.

Helle said...

Jeg har også stor sans for mønstrene fra Brooklyn Tweed. Regner med at du som de fleste andre pasjonerte strikkere har et lite lager å ta av til denne modellen?

Leit med ryggen din. Har lignende problemer med nakken, hvor trening er et alfa og omega for at jeg skal være smertefri.

Helle said...

Jeg har også stor sans for mønstrene fra Brooklyn Tweed. Regner med at du som de fleste andre pasjonerte strikkere har et lite lager å ta av til denne modellen?

Leit med ryggen din. Har lignende problemer med nakken, hvor trening er et alfa og omega for at jeg skal være smertefri.

Mariannel said...

Rigtig god bedring - hvor træls for dig .
Mønstre bliver man nogen gange nødt tilsat købe - og nogen gange får man det også strikket :)

Fortsat god ferie

Tine said...

Øv, for pokker. Den dumme ryg!!
Jeg håber at du har fået det bedre så du kan nyde resten af din ferie.

Sikke en smuk cardigan du har købt mønster til.
Mønstre kan man aldrig få for mange af. Man skal jo have noget at sidde og bladre i :-)

Irene said...

Åh ja,
Jeg har også måttet købe et af de nye mønstre - der er rigtig mange fine. Skidt med din ryg - håber kiropraktoren kan hjælpe dig.