Saturday, August 1, 2015

700 masker og morgentur med brunch

Jeg strikker omgange på knap 700 masker. Det går hurtigere end jeg havde regnet med. Det er måske også gået lidt ud over nattesøvnen et par gange i denne uge, for jeg skulle liiigggeeee strikke en pind mere, og en pind mere - på 700 masker. Det tager faktisk tid. Jeg mangler 2,5 pind - så kan jeg lukke maskerne af og gå igang med montering. Uha - jeg glæder mig til det færdige sjal.

Fredag:


Onsdag:


Tirsdag:

Søndag:

Bastian og jeg var på en af vores sædvanlige morgenture i dag, og var igen forbi hundeskoven. I dag var der selskab af en anden hund, og så ville Bastian gerne med rundt på den lange tur istedet for at tage genvejen til udgangen. På halvvejen mødte vi 2 hunde mere, det var ren fest. Til og med havde den ene hunde-ejer smidt hundemad ud i området, da hendes hund ikke spiste så meget derhjemme. Jeg kunne glemme alt om at få Bastian med. De andre hunde-ejere, der stod med morgenkaffe med mere, sagde at jeg bare kunne lade ham blive og løbe en runde. Det gjorde jeg og Bastian blev til brunch. Efterfølgende - da der ikke var mere mad - ville han gerne med hjem, og var godt tilfreds med livet og klar til en formiddagslur ved siden af mig der sled med mavebøjninger og rygøvelser. Det påvirkede ham ikke sønderligt.


9 comments:

Britt said...

Hvor ser det sjal da bare flot ud. Jeg ville heller ikke kunne vente med at få det færdigt

Eva said...

Hvor er det vildt, at du allerede er så langt med dit sjal. Det bliver uendeligt flot.

Sylvia said...

For en herlig historie om hundeturen i skogen. Bastian er en herlig fyr!
Vi leverte vår feriegjest i går ettermiddag. Det var litt vemodig, for det var hyggelig å ha ham her, siden han var så lydig og snill. Men godt å sove lenge i dag, og slippe å gå på en tidlig luftetur. Nå ble jeg dog vekket tidlig av Katten.......
BONO er en Kleinspitze og ikke en Pomeranien, men de er veldig like og er i den samme rasefamilien, sa eieren, da jeg spurte henne.
Ditt sjal Gitte. Det er så nydelig. 700 masker er ikke til å spøke med, men litt strikking hver dag, gjør at du kommer i mål til slutt. Jeg er sikker på du vil elske det. Like mye som jeg elsker mitt. Du husker det lekre sjal jeg fikk av Anne og Marianne på Fanø?
Jeg bruker det som et pledd, mer enn et sjal, siden det er så digert, men farger, mønster og mykheten.....I love it! Og så er det et fint minne fra turen, og et minne om Anne også, som nå er borte.
Ha en riktig deilig søndag. Det skal jeg ha!

Strikkeglæde said...

Wauw - det ser godt ud - jeg synes du er hurtig!!

Ruths datter said...

Sjalet ditt er jo bare et lite eventyr. Så vakkert og med så masse mønster. Du flinke kreative dame.

vibstrik said...

Sikken et fantastisk sjal. Farverne varmer helt ind i sjælen, og det er et smukt mønster.
Herligt med lidt hundefest.

Helle said...

700 masker, jeg er imponert. Men sjalet ditt blir så flott. Og verdt alt arbeidet.

Vi har dessverre en lite sosialisert hund. Hun er skeptisk til de fleste andre hunder. Som ganske liten valp ble hun overfalt av en stor hund som løp løs. Det kunne godt ordentlig galt om eieren ikke hadde kommet like etter og fikk dratt sin hun vekk fra vår, som jeg var i ferd med å forsøke å løfte opp over mitt hodet... Hendelsen satte sitt preg på både bikkja og meg, men etter det er det stort sett kun andre dachser/gravhunder hun virker trygg sammen med. Men vi har vårt hunde-jordet i nærheten av der vi bor og det hender jo at vi treffer på en og annen gravhund hvor de finner tonen. Veldig kos. :)

Trine Lykke said...

Er helt overvældet. 700 masker! Det er virkelig sejt!

Strikkeheksen said...

He, he Gitte - hundebrunch - det har jeg ikke hørt om før :-) Det er nogle seje omgange tilsidst, men det bliver da simpelthen fantastisk flot. Glæder mig til at se resultatet :-)