Monday, October 13, 2008

Herrens veje... / Pausefisk nr. 3

Lørdag måtte vi bare købe chokolademuffins med i biografen - Sad om formiddagen og kiggede på faconen på garnnøglet ;-), og så var der ingen vej udenom.

Lise og jeg har været på strøgtur i dag sammen med en veninde og hendes datter. Jeg havde bestemt mig til ikke at skælde ud i dag (det lykkedes)! Årsag: Herrens veje er uransagelig - er der et ordsprog der hedder - og ligeså er Lises. Sådan har det altid været, når vi er på tur. Hun ænser ikke hvor jeg er - hun bare hygger og udforsker - er pludselig på vej op/ned af rulletrapper osv. Kræver stor tålmodighed - og også at mine øjne hele tiden er rettet mod hende. I lørdags havde vi en af hendes veninder med på biograftur - og så bliver det straks vanskeligt. Men - i dag var det bare hende jeg skulle holde øje med, og så gik det fint.

Spiste frokost på Café i Horsens - der kommer vi ikke mere. Lise ville bare have en bolle med smør. Jo - det kunne de da godt - hvis jeg ville betale for en brunch med ost, frugt og syltetøj!!!! Vi havde 2 sultne børn, så jeg sagde ja. 45 kr. for en bolle med smør - så er den da også betalt. De fik ingen drikkepenge.

Det er sjovt - mor! Der vindes garn til avissweateren.

8 comments:

Fru Kahr said...

Det var godt nok en dyr bolle...

Det går da fint fremad med "pausefisken".

Anonymous said...

En slik garntvinde har vi på jobben, som jeg kan låne. Datteren finnes jo her hjemme, og stiller også gjerne opp for å hjelpe til med denslags!
Hvorfor skal det være så vanskelig å få smør på en bolle, når det allerede finnes for hånden?!!! Jeg blir så sint på slike mennesker som kun ser problemer og ikke takler at noen ber om noe annet. Hadde det ikke vært viktigere at dere fikk det dere bad om, og ble så fornøyde at dere gjerne kom tilbake!
Service er visst ikke noe man får gratis lenger!!!!
Sweateren blir flott, Gitte!!

Ulla V. said...

Emil har det også som en yndet sport at være med når der vindes garn!
Det er da også et helt maskineri når vi først finder det hele frem ;0)

Jøsses hvor var det er bekostelig bolle...dér ville jeg heller ikke drage hen en anden gang, men når børnene er sultne så...

Din avis sweater går hurtigt frem - jeg synes det er sejt med den røde i kanten!

Irene said...

Ja - den café var godt nok ikke særlig fleksibel eller imødekommende overfor kunder. Kan godt forstå du ikke gider komme dér mere. Du er hurtig med pindene på avistrøjen:-)

Helle : said...

Tror at din datter ligner min som lille, hun var heller ikke til at holde styr på, når vi var ude og handle.

Ja den Cafe er udelukket, hvad hedder den ?

Gitte said...

Rart at I deler mit synspunkt med hensyn til fleksibilitet på caféen. Der skal da (også) være plads til børnene - selvfølgelig under forudsætning af at de opfører sig ordentligt. Synes at prisen var lidt i overkanten og fleksibilitet/imødekommenhed var meget i underkanten!......

Lise er vild med at vinde garn - vi fik vundet ca. 600 gr. garn ;-)

Joo - Det går da frem ad med avissweateren ;-)

Tine said...

Jeg kan jo kun give de andre helt ret. Hvor er det da dårlig service at du ikke "kun" kunne købe en bolle med smør.

Kender kun alt for godt, det der med et barn der vandrer.
Emil var også sådan, da han var mindre.
Det er faktisk lykkedes ham at forsvinde på strøget i København, en lørdag formiddag så vi havde politiet til at finde ham. Jeg tror hele station Bellahøj var ude og lede efter ham!
Og han syntes ikke selv at han var blevet væk!

Din avistrøje ser rigtig flot ud.

Gitte said...

Lise er også helt tryg - hun regner med at jeg er bag ved. Nå - endnu har vi ikke måttet omkring Politiet - så det er måske ikke så slemt ;-)