Sunday, May 10, 2009

Lidt om uld, syrener og hund......

Jeg strikker på Lises topstykke fra Geilsk. Egentlig blev kittet indkøbt som et efterårsprojekt, men billeder af færdige topstykker på bloggene har givet mig lyst til at strikke den nu. Så får jeg også brugt nogle af alle mine nyindkøbte maskemakører. De kan købes her, og koster kun 2-3 kr. pr. stk. Lise kommer vist til at tilbringe meget tid i "uldtoppe" til efterår og vinter. Denne bliver bestemt også et kommende projekt til hende.

Jeannette Mariae har skrevet om syrener - her er et billede af vores. De er endnu ikke sprunget ud, men er alligevel meget smukke mod den blå himmel. Duften af syrener er noget af det dejligste. Jeg nænner næsten ikke at plukke dem, for de står så kort indenfor.

Kender I det? Man okser rundt hele lørdagen for at gøre rent. Der støvsuges, vaskes gulve og gøres badeværelse rent. Lørdag aften dufter alt friskt og rent. Næste dag går hunden ud i haven, graver lidt i våd jord, og kommer glad og fro luntende ind i stuen!! Hmffrrrrr.

Bastian er iøvrigt ved at tage livet af os for tiden. Der bor "en damehund" lige i nærheden - I LØBETID! Sidste fredag stak den af. Vi fandt ham heldigvis - og ganske tæt på - i en have hvor den legede med en handhund, og iøvrigt blev trakteret med leverpostejmadder m.v. Hele denne uge har Bastian gået rundt og sagt ynkelige lyde... Er der basis for en mindre operation?

8 comments:

Jeannette Mariae said...

Viggo her er også meget optaget af de kære hunhunde i løbetid. For et par uger siden, var han væk hele dagen.

Ellers tak for smukke billeder af dine skønne syrener og dit nye projekt. Jeg er meget spændt på resultatet af sidstnævnte.

Fortsat dejlig Mors dag -)

Helle : said...

Ih sikke et skønt billede af dine syrener, de dufter bare så skønt når de spinger ud.

Jeres hund er bare så sød, men jeg kan godt se for mig hvordan gulvet ser ud efter at den har gravet lidt i jorden :-))

Håber at du finder ud af topstykket, jeg havde også lidt problemer med mit i starten.

Karin Grøn said...

Bastian er en rigtig lille herre, kan man se. Hvor er den fin i farven- det topstykke fra Geilsk. Jeg tror jeg skal have fat i nogle maskemarkører derfra. Jeg går ind for smukke materialer.

Samtal från min trädgård said...

Stakkels Bastian, han kan ikke have det for let!
Da vi var i Danmark i wekenden, så vi en hel häk fuld af lilla syrener, simpelthen flot, men dine ser rödlila ud, en virkelig flot farve. Her er der kun knop endnu på det meste, men vores blommeträ blomstrer!

Strikkeheksen said...

Det er derfor jeg har katte ;-)

Nej spøg tilside, han er sådan en fin lille hund, jeg får helt ondt af ham.

Det topstykke skal hun nok blive glad for, jeg overvejer om jeg kan presse min venindes datter til at synes om enten den eller tankestreg :-)

Gitte said...

Jeanette Mariae - Det er ikke let med de hanhunde....
Selvtak - Jeg tager ikke så tit billeder af blomster, men det var faktisk en fornøjelse.

Tak Helle - Jeg har fået en mail gra Geilsk, og nu kan jeg slet ikke forstå, at jeg ikke forstod det ;-)

Tak Karin - Du har ret - smukke materialer giver ekstra glæde.

SFMT - Det er så smukt om foråret, med alle træerne der springer ud og blomstre.

Ha, ha - Lene. Nu har jeg jo hørt hvordan du går tur med dine katte i have ;-)
Du må da have overtalt venindens datter. Det er nogle super modeller.

Tine said...

Hvor bliver topstykket fint. Godt du fik hjælp.
Og super fine maskemarkører du har fået :-)

Mine syrener blomstrer ikke rigtig endnu. Men jeg glæder mig til at de gør. De dufter så dejligt.

Gitte said...

Tak Tine - Jeg er også rigtig glad for mine maskemakører.